Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
de tre år siden de optrådte i hjemmegrænden, bare at arme-
nieren nu var blit blå ved begge øinene og altså nu var blit helt
blind. Stakkars mand, og veivspiller i fremmed land, det var
hans skjæbne! Nogen ynkedes over ham og la skillinger på tigger-
guttens skål, børn og ungdom flokket sig også her om den for-
underlige lirekasse med Napoleon og hans generaler i guld og
farver.
Jeg kjender dem, hvisket Edevart til sin sidemand, jeg har set
dem før! Og han vendte sig direkte til spillemanden og spurte:
Er Dokker blit blind?
Ja blind, svarte manden sørgmodig og ristet på hodet.
Det tror jeg ikke, sa Edevart. Nei for han hadde merket at
den gode armenier så meget visst på ham da han fik spørsmålet.
Nu trådte ungareren til og talte høit og begyndte sit gamle
overfald på kameraten med slag og hårde støt, det gik en pludse-
lig rædsel gjennem tilskuerne, de hadde sig unna og ropte til
de voksne om å træde til. Godt, politi var hver til sig her på
stedet, namdalingerne var i nærheten, de slog sine næver i un-
gareren og holdt ham i veiret over hoderne på sig og skrytte
umanerlig at han var et reivebarn, at de skulde hive ham på
sjøen. Nå, to mand var nu også for meget for ungareren, han
sprællet en stund imot og vilde vride sig løs, men opgav det
og begyndte å bede for sig. Namdalingerne var nådige, da de
hadde vundet så totalt over ham gav de ham et spænd i baken
og lot ham luske av. De stod og så efter ham og lo og det var
ikke måte på deres skryt: at de skulde ha gjort hakkemat av
ham, at de skulde ha matet høns med ham! Namdalingerne
vendte sig nu til den overfaldne og vilde høre hans taksigelser.
Han takket ikke, han stod og sutret og tørket sit kind.
Har du set så artig blod? sa namdalingerne til hverandre, det
er akkurat som noget blåt i det.
Det er ikke blod, sa Edevart, det er noget han kliner på sig.
Jeg har set disse karene før.
Er det ikke blod?
Nei. Og han er ikke blind heller, sa Edevart.
En røst i flokken støttet ham: Nei han er ikke blind. Jeg har
set disse to kjeltringerne på Finmarken, de gjorde de samme
streker da for å få os til å gi.
Namdalingerne trådte bort til manden og så på ham. Fr du
ikke blind? spurte de.
Manden snufset og svarte: Ja blind. Geviss.
Den ene av mændene tok op sin kniv og hugg mot ansiktet på
ham, og den blinde blinket og rykket rædselslagen tilbake. Nei
han utholdt ikke prøven. Han gav sig i største hast til å rigge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
