Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
stikke en kalv. Det er ingen som forstår det. Nu går hun og
hører rop ute på myren, at det er han Skåro som ikke har fåt
fred. Da Karolus kom hjem og var blir ordfører sa hun at så
måtte han sætte hele bygden til å grave ut myren, og skaffe
Skåro frem. Hun tar så overhændig tungt dette med Skåro,
endda hun gjorde jo alt for å redde ham den gangen. Så det er
ikke så godt for han Karolus, han torde næsten ikke fare hjem-
mefra nu....
Edevart viste frem alle gaverne som han vilde ha med hjem
til våren, han gav Joakim en blank slirekniv og tok ham med
sig ned i lasterummet og viste ham noten. Den der sildnoten
kan du ha! sa han.
Joakim forstod ikke: Ha den? spurte han og begyndte å ruske
i noten, den lå der så vældig og brun, den ruvet som et berg og
var virkelig en sildnot. Hvad for slag — jeg skal da ikke ha en
not? spurte han.
Du skal ha den! sa Edevart og svulmet.
Joakim overvældet: Gud bevare mig for dig!
De lo begge med tårer i øinene så rørte var de, det gik på
åndsevnerne. Et eventyrlig syn skinnet for gutten Joakims blik:
han var noteier, han kunde stå i en ring av mænd og sætte
hver især på plass, han kunde strække noten over et sund og
stænge en rikdom inde, halve stænget var noteierens part....
brødrene talte om noten, hvor lang den var, hvor den var fra,
hvad den hadde kostet, Joakim vilde helst ha tat den med sig
med det samme, men en sildnot er jo ikke en lommeduk, men
en båtlast, og de blev enige om at Karolus måtte hente noten i
ottringen. Det blev hyret hus til den på land.
Dagene gik, det var dårlig fiske endda og dertil skiftende
veir. Hos Edevart var alt parat, fiskeflækkeriet og levertøn-
derne opstillet, saltet for hånden, den ene av hans mænd som
var flækker puslet daglig med sine svære kniver. Men fisket
vedblev å være dårlig, Edevart kjøpte alt han kunde få, men det
dækket knapt kjølen.
Skipper Norem kom til ham og sa at han hadde fåt melding
vestenfra, fisket var ikke bedre der, men der var heller ingen
kjøpere så han mente det var bedst at en av dem seilte vest-
over, og det måtte vel bli galeasen. Han leverte Edevart penger
og snakket faderlig og venskabelig med ham. Og nu hadde han
noget særlig å si Edevart — å si sin unge ven — de skulde bli
enige om noget, det var ikke større tingen, men. Han var gam-
mel hos Knoff, hadde kjøpt fisk i tolv år og det hadde altid gåt
godt, nu skulde de ikke være mere dumme end andre skippere og
stå sig selv iveien, det ene fartøiet kunde gi en skilling mere, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
