Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Jeg synes han er værre, svarte Edevart forvirret.
Lovise Magrete: Nei han er bare så nedfor, vi får ikke
hjelp noget sted, og vi vil gi hele Doppen for det, her står det,
om du vil læse det. Han sa at jeg skulde gå og prøve hos dig.
Og han tænkte jo ikke på — på noget andet.
Det er det samme hvad han tænker på. Eller hvad?
Jeg vet ikke.
En lyd fra dækket igjen, puslende skridt. Lovise Magrete
lytter og ser skræmt ut, Edevart bryr sig ikke om det, men fort-
sætter: Nei du er ikke det spor glad i mig!
Jo jo — jeg er kjær i dig. Det er nogen på dækket.
Du vil bare, bare reise bort med ham. Det er det du vil.
Hvad skal jeg gjøre! Det er ikke så godt for mig heller, tre
børn og altsammen —
Er det blit tre børn?
Hun svarer med øinene mot gulvet: Ja. Men det siste er jo
ikke hans.
Skjønt puslingen på dækket blev tydeligere og kunde inde-
holde en fare var han utelukkende optat av hendes siste ord og
spurte lysvåken: Hvorledes vet du at det siste ikke er hans?
Hun med et fortapt smil: Jo det vet jeg så vel!
Det gav ham noget å tænke på. Ft drag av ærgrelse går over
hans ansikt da en negl pikker mot skylightet og forstyrrer ham,
han blir hissig og roper: Gå væk deroppe!
Hvem er det? hvisker Lovise Magrete.
Det er det samme hvem det er, hun skal væk!
Hun? Er det en som kommer til dig?
Det vet jeg ikke. Det er vel jomfru Ellingsen.
Nå, jomfru Ellingsen.
Jeg skal gå op og finde det ut. Sit stille her så kan hun ikke
se dig.
Han kom op på dækket og stod foran Håkon Doppen.
Håkon hilste hviskende og sa: Jeg vilde bare — er hun her
endda? Omforlatelse for ifjor, om forlatelse, her er min hånd!
Edevart var dypt forundret over mandens pludselige for-
andring, han stod som en trængende, en stakkar, og bad, bad.
Det luktet brændevin av ham lang vei. Hvad vil du? spurte
Edevart.
Hvad jeg vil? Er hun her endda? Jeg vil bare hjelpe hende
med å bede dig, men si for Guds skyld ikke at jeg har været
her! Jeg vilde ikke at hun skulde være alene om å bede dig, så
det blev for tungt for hende, derfor kom jeg. Jeg sitter opi
borgstuen og spiller til hun kommer igjen. Vi er i så stor nød,
hjelp os bort herfra, du skal få hele Doppen som det står. Har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
