Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
stod på bryggeveien og ventet, først da han så båten ute på
vågen drev han langsomt nedover til kaien. En kvinde reiste
sig op i båten derute og vinket. Edevart vinket igjen. Han
var avstubbet, det gjorde ikke så meget at hun reiste.
På kaien stod Knoff og skipper Norem. Edevart forundret
sig over at chefen var møtt op, men det var vel for ikke å skjule
sig, for aldeles ikke å skjule sig, ikke spor! Han sa henkastende
idet han svinget sig på hælen og gik: Jeg skal sætte op to store
lykter her på kaien så skibene kan se å losse om natten!
Norem så efter ham og ristet på hodet. De talte en stund
om chefen, Norem fryktet for at han hadde fåt en liten skade
på forstanden: Du hørte hvad han sa, at han vilde sætte op to
store lykter her på kaien? Javel, han er istand til den galskap
også. Men penger vil det koste. Og øieblikket før hadde han
bedt mig skrive på et papir for ham.
Å — det er da vel ikke sandt?
Ja hvad synes du! Rederen beder skipperen.
Gjorde du det så?
Skipper Norem: Om jeg lovet å skrive på? Nei. Jeg er ikke
gal. Så kunde jeg like så godt ha fulgt med Amerikafarerne jeg
også med det samme. Men jeg har Gudskelov såpas at jeg kan
berge livet herhjemme.
Det er mere end jeg kan si, mumlet Edevart.
Norem spurte: Ja du har vel fåt hyren din?
Nei. Vi har ikke hat opgjør endda. End du?
Jeg? sa Norem. Jo jeg berget mit først og fremst. Jeg tørket
ikke længer på fisken end jeg hadde penger til.
Edevart vek tilbake: Så var ikke fisken tør da du seilte?
Nei. Ånei, det være langt ifra. Men hvad skulde den være tør
for når den skulde tilbunds!
Edevart næsten hviskende: Skulde den tilbunds?
Norem: Jeg forstod det så. Ikke mine ord igjen!
Det var nu ikke sikkert at Norem fremstillet saken redelig,
Edevart gik ifra ham i stor uhygge. Den gamle kjeltring berget
kanske også her først og fremst sin egen person når han lot
skinne igjennem at han hadde sænket galeasen efter ordre. Ede-
vart syntes for første gang at det var noget uhumsk ved Norem,
endog ved hans utseende, hans grå uldnakke var for stærk og
syndig; indvendig var han sikker og skamløs, han talte åpen-
mundet om sine lurerier og skrytte av dem. Jeg vilde av godt
hjerte ønske ham død og borte, tænkte Edevart, han gav mig
ideen til å stjæle toskillinger i vinter, og hvad har jeg igjen av
dette tyveri!
Da var Edevarts syn på chefen trods alt av et andet slag: i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
