Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
nordpå, og han hadde fåt med sig mange varer, men senere
slet ikke lat høre fra sig om penger. Det var nu gåt det meste
av et halvt år. Om Romeo vilde skrive et indstændig brev til
ham og kræve ham?
Romeo straks villig og skrev, det blev et alvorlig brev og for-
retningsmessig sat sammen. Romeo gjorde visst sit bedste, kan-
ske var det ikke frit for å tiltale hans unge hjerte at Edevart
som han hadde hængt i armene på som barn nu sa Dokker til
ham og var ærbødig. — Ja kom når du vil, sa han tilslut, så
skal vi gå og se på båt. Du kan bo her og ligge på bakerens
værelse som før.
Jeg har lagt mig ind hos bødkeren.
Nei hvorfor det? spurte Romeo. Det vil ikke min far like,
han har snakket om dig, du var en dygtig skipper. Har du hilst
på ham?
Ikke endda.
Kom med mig op til middag så træffer du ham!
Edevart undskyldte sig: han så ikke slik ut akkurat nu, føret
var så stygt på veiene og han gik klædt derefter. Ellers mang:
foldig tak og ære!
Han blev hos bødkeren og lå i ro. Om et par dager begyndte
han å drive omkring nede på gården om kveldene, han lot
som det var sin ven bakeren han kom for, men hans sind var
andre steder. Egentlig syntes det ham litt skammelig at jomfru
Ellingsen var løpet over til Magnus krambodgut, lovlig elendig
gjort ja. Ikke for det, Edevart hadde ikke fortjent det bedre av
hende når ret var, men allikevel, en krambodgut, Magnusgut-
ten! Dersom Edevart fik damen på tomandshånd skulde det
være rart om hun ikke viste litt gammel godhet for ham!
Han opnådde ikke å få tak på hende, hun skjulte sig visst,
holdt sig på sit eget eller på krambodguttens rum og lot sig
ikke se ute. På en måte måtte dette øke hans aktelse for hende:
hun snøt ikke, hun holdt sig til en isenn og var ikke å vike. Vel,
hun hadde fløiet litt — hvad var det nu hun hette? Karoline?
— hadde altså fløiet litt, gitt efter, hoppet i det, og pokker
hvor hun var tæt og fast! — javel, men hun var tro, nu altså
tro mot krambodgutten.
Det var ikke frit for at han blev hisset, jagten heftet ham og-
så bort, han utsatte sin reise for dens skyld, og hvorledes skulde
dette gå! Han blev over en uke.
En dag fik han bud om at det var brev til ham, pengebrev.
Det var noget overhændig, hvad monne det betyde? Det var
fra Mattea, et skarpt og fornærmet brev, med løgn og sandhet
blandet sammen, men ellers realt nok, overvældende realt: Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
