Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Romeo: Vi har overliggende varer som du skal ha for spot-
pris, tøier, klæsplagg, nødvendighetsartikler. De er like så gode
som de nye, men de har ligget længe, du kan sælge dem og tjene
rikelig, her blir vi ikke av med dem, folk kjender dem igjen år
efter år. Kom med ind i kramboden og se på dem, du vil huske
mange ting igjen fra dine egne dager derinde.
De gik ind og så over hylderne, det blev en handel, en stor
stabel varer blev lagt på disken, Edevart blev overvældet, han
måtte værge sig, måtte holde igjen: Jeg har ikke råd til å kjøpe
hele butikken Dokkers, nei, nei, ikke tyve, men kanske ti stuver
verken, hvor i alverden skal jeg sælge alt? Båten vil ikke engang
bære det! Han overveiet mere end en gang. Prisene var ikke
netop spotpriser, men de var uventet lave, og Romeo blev ikke
træt av å gjenta: Ta det bare, vi sælger det ikke allikevel, du
kan betale os siden!
Magnus krambodgut stak sig frem engang, han vilde vel
hjelpe sin herre og sa idet han rødmet: Nei det er for galt, det
er ikke halv pris, hvis Dokker vil se på faktura —
Romeo svarte ham ikke.
De var endda ikke færdige da gamle Knoff kom fra kontoret,
åpnet guldkapslen på sit ur, smeldte den igjen og varslet: Det
er middag. Værsgod, Andresen! Edevart undslog sig igjen, men
Knoff uttalte det ene ord: Kom!
Edevart stod atter i en fin stue og kikket over gjerdet til en
verden hinsides hans egen. Han hilste på madam Knoff og på
datteren, bukket tilbunds og blev ofte svaret skyldig over deres
venlighet. Det var ikke dækket til ham ved bordet, men jomfru
Ellingsen gik rødmende på dør efter det manglende. Han
kjendte sig ringe og ønsket sig langt bort, men Romeo satte
sig ved hans side, gamle Knoff henvendte sig også nu og da til
ham: Tænker du å gå handelsveien for godt, Andresen? For i
så tilfælde kan du referere til mig!
Hvad som optok Edevart var at jomfru Ellingsen ikke kunde
undgå å tjene ham ved bordet, øse op hans suppe, skifte hans
tallerken. Han ærgret sig over at han ikke sat der finere klædt
end nogensinde, at han ikke engang hadde guldring, hvad måtte
jomfru Ellingsen tro om ham? At han var en almindelig ringe
kramkar som endog tok sine varer hos landhandlerne i leien?
På den anden side blev vel ikke en hvilkensomhelst kramkar
indbydd til Knoffs hus og middagsbord, det hævet ham og
gjorde ham større, Gud vet, jomfruen angret vel snart på at
hun ikke hadde holdt fast ved ham! Et tilfældig ord kom ham
også tilhjelp: gamle Knoff fik høre at han alt hadde været her
i flere dager og sa: Så? Jeg har ikke set dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
