Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
samme ruten! sa August. — Hvorfor ikke? — Træffe de
samme folk og holde den samme prat, banke sig på skaftestøv-
lerne med alenmålet og være springsk! — Du sa du likte det
engang? — Nå, sa jeg det? Men nu vil jeg spænde fra. — Hvad
vil du så? spurte Edevart. — August svarte med sine vante ord:
Gruv ikke for mig!
Men planer for fremtiden hadde han sikkert ikke da han for
sin vei.
Det går, visst går det. Alting går, men noget går jo — under.
Det kan ikke være anderledes.
Edevart handlet i Polden. Han hadde bygget kramboden i
røstet på sin barndoms stue for å slippe med bare tre vægger,
men derved blev jo det gamle hus dobbelt så langt og ruvet næs-
ten som ordfører Karolus sit palats. Edevart hadde ikke noget
imot at folk fik respekt for hans handelssted, han lot male hele
bygningen hvit, således som prestegården var malet, og det blev
nu så fornemt hjemme hos ham at han lot gårdsplassen sope
ren for halm fra pakkasserne. Hans gamle far gik og syndet
sig litt sort ved å være hemmelig hovmodig over sin gjæve søn.
Han sa stundom: Nu skulde mor din ha været her!
Om vinteren blev det dødt og stille, alle mandfolk var i Lo-
foten og penger fandtes ikke i Polden. Edevart hadde rolige
dager, han spiste og sov. Det var et gode og kunde ikke værd-
sættes høit nok. Her var intet som foregik i huset eller utenfor
huset efter klokken ni om kvelden, da gik alle tilsengs og ingen
trængte om å ligge lyttefærdig.
Han vedblev å være en godhjertet kar, i den trange vinter
hjalp han fattigfolk med en vog mel eller en mark kaffe på
kredit, og lille Ragna som var gift med Teodor hun fik endda
hvitt topsukker til kaffen, og dette sukker blev ikke så nøie
skrevet.
Ja men så må du komme og få kaffe hos mig, sa hun.
Han svarte: Jeg skal komme i kveld!
Det kunde ikke være anderledes, det var både dumt og ilde,
men han gik til lille Ragna som bodde i sin bedstemors hytte,
Ja dit gik han i mørke nætter og blev der til langt utover. De
visste det godt i grænden, men han trængte ingen undskyld-
ning, han hadde middel, han var rik; måtte de ikke allesammen
gå til Edevart og bli hjulpne med en vog mel og en mark kaffe!
Og som nu med Ragna så var det jo en ren stas for hende å bli
utvalgt fremfor både Beret og Josefine fra Kleiva. Således var
det.
Og Edevart selv? Det gik, alting går. Han var blit mindre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
