Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
mere? Ikke mere, ikke engang så meget, hun var deilig, hun
talte ømt og opriktig, det var som en sang mot ham, han var
grepet i sit inderste av ny forelskelse og glæde, det var Lovise
Magrete igjen, kjæresten, det første kys, den første omfavnelse.
Og det var en varm og overvældende junikveld.
Skal tro hun sat der og husket det de hadde hat sammen en-
gang? Og kunde allikevel se frit og åpent på ham? Edevart var
mere bryd, han kjendte sig vel ikke uskyldig nok, han lutet med
hodet og var uviss. Atter tænkte han som så mangen gang før
gjennem årene om han ikke i sin pure ungdom — dengang —
kunde ha båret sig tosket og ukyndig åt, hvad måtte hun så ha
trod om ham i al denne tid! Det var ikke til å utholde. Og end-
nu, i dette øieblik: sat han pent på toften? skrævet han ikke
formeget? rodde han passe kraftig? Han måtte jo heller ikke
overdrive og la hende få grund til å smile.
Hun hadde det sikkert lettere end han, hun syntes mere na-
turlig og likefrem. Da han tok hatten av for varmen utbrøt hun
uten videre: Å — jeg måtte bare ha nåd dig litt i det håret! Han
torde ikke gå ind på at hun roste ham for hans rike hår, han
spøkte tilbake: Vilde du lugge mig — Jeg vilde et mindre! sa
hun.
Småpiken Håbjørg, også hun i hat og bystas, lå og lot hånden
sope i sjøen. Det var så morsomt, det var fremmed for hende,
det lunkne vand silet gjennem hendes fingrer. Hun var forstan-
dig nok, hun spurte om her var fisk, om stor fisk, hvor stor?
Hun fanget ind en manet og jublet. Den brænder hende, sa
Edevart advarende til morn. Og morn skyllet barnets hånd
og sa: Du vil få se nok av slikt i fjæren hjemme, men du må
aldrig ta i det. — Hvorfor ikke? — Det brænder, det svir på
fingrene dine. — Hvad heter det? — Ja hvad heter det nu
igjen? spurte Lovise Magrete. — Vi kalder det kobbespy norden-
for, svarte Edevart. — Kobbespy blev gjentat nogen ganger. —
Det er ikke spy, sa Edevart, men det er heller ikke fisk. Men det
lever, det er et slags dyr det også. — Det lever og er et slags dyr,
gjentok morn til barnet og lot Edevart få lære dem. Maneter!
ropte hun pludselig, vi kaldte dem maneter her. Forresten hus-
ker jeg også at vi kaldte dem for klyser.
Taushet.
Er ikke Håbjørg stor for sin alder? spurte Lovise Magrete.
Jo, svarte Edevart og så ned.
Og så frisk og om sig! Du må ikke tro at hun altid er så stille
som nu.
Nei.
Nei. Og hun læser alt og skriver bokstaver. Vi har med os litt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
