Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
alt? Det vilde ikke ligne ham. Det var hans følelsesliv som var
blit avstubbet, men han var likesålitt nu som før en tåpe på
forstanden, da han gik opover kreaturstien og søkte tilskogs
hadde han både klare tanker og ben i næsen; han kunde ikke
leve av lille Doppen, og han kunde ikke bosætte sig her og
ha sit levebrød i Polden. Hans liv var kommet i vase for ham,
javel.
Stod det bedre til med Lovise Magrete? Han var en støver i
hoderegning og kunde lægge sammen, han gjennemgik hende
fra den dag hun kom hjem til nu, fra han rodde hende i båten
og hun strømmet over av sødme mot ham, og siden om kvelden,
den første overvældende kveld: alt var deilig av hende, men det
var uttænkt. Hvad andet kunde det være når det ikke varet?
Det var uttænkt på forhånd. Det var et forsøk på gjenopreisning
av den Lovise Magrete som han hadde elsket for år tilbake. Hun
sat i båten og kjendte at hun var en anden, men hun vilde tæk-
kes ham, hun gjorde sin flid med å være som før, du store
verden — som hun brukte å si — skulde hun ikke gjøre såpas,
han sat jo der og rodde så ventende og troende, hun skulde —
Gud hjelpe mig — ikke skuffe ham, bare vent til vi kommer på
land! Opgaven blev uoverkommelig, stakkars Lovise Magrete,
opgaven blev uoverkommelig om kort tid —
Han gik ret ned fra skogen og begyndte en ny samtale med
hende. Hun sat endda i sin stas. Hvad skal vi gjøre? sa han og
kastet sig på en bænk. Hvad vil du?
Nei, du tar det så hårdt, svarte hun. Nu skal du høre: du
liker visst ikke at jeg blir med dig over til kramboden, og det
vil jeg heller ikke gjøre mere.
Nå.
Nei. Jeg bryr mig ikke om det. Hvad skal jeg der? Kommer
gammelchefen gående så ser han mig ikke, kommer madam
Knoff eller den datteren hendes så er det likedan, de ikke så
godt som nikker. Det er akkurat som de var guder og ikke
mennesker. Den eneste gentleman på hele stedet er Lorensen, og
hadde han rådd for det så vilde de ha bedt mig ind, men nei.
Det vilde de vel, mumlet Edevart slap.
Ja det vilde de, bedt mig ind og snakket med os og gjort det
hyggelig for os. Jeg er sikker på det er bare fordi de ikke kan
engelsk men ikke vil være ved det. Jeg bryr mig ikke en snus
om det, men jeg er penere klædt end Julie og jeg har set mere
av verden end alle Knofferne, for jeg bodde flere steder i
Amerika. Lille Håbjørg går i klær som Julie og mor hendes
aldrig visste av da de var små. Men se nu her på mig — fra
yterst til inderst —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
