Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Nei de spurte ikke efter mama.
Det blev en ny skuffelse for Lovise Magrete da hun næste gang
fulgte barnet til Knoffs, de brydde sig ikke meget om hende
selv, det var lille Håbjørg de hadde moro av og gjorde stas på,
morn blev ikke engang bedt ind i stuen. Til al lykke var nu
også Anders Våde i grå støvfrak på kramboden og han og første-
svend Lorensen underholdt hende uavbrutt. De fastsatte tiden
for avreisen fra landet og avtalte enkeltheter. Edevart stod og
hørte på, men da forhandlingerne førtes på engelsk forstod han
intet av dem.
Det kom en pike med bud fra «dem inde» om Håbjørg kunde
få være over igjen. Ingen indbydelse til morn. Hun så på Edevart
og sa: Jeg forstår ikke hvad de vil med ungen sent og tidlig. —
Førstesvend Lorensen stod med lur mine og svarte sakte til:
Det er bare fordi Romeo har fundet det på, de vil tækkes ham.
— Hvorfor kan hun ikke være? hvisket Edevart. — Det vet jeg
just ikke, sa morn, men forresten så har jeg tat med natlinned
til hende dennegang. — Hun leverte piken en pakke i papir og
lot hende gå.
Men piken var ikke mere end såvidt ute av kramboden før
Lovise Magrete hikstet til og gav et lite utrop: Rænd efter
hende, hvisket hun og tok Edevart i armen, få tilbake den
pakken, det var ikke den rette!
Edevart litt langsom av sig: Var det ikke den rette?
Nei. Det var mit eget natlinned. Se her er hendes! Skynd dig
og byt om pakke!
Hendes eget natlinned? tænkte Edevart forundret mens han
løp. Han var kjendt ut og ind på gården og skjøt god fart,
men han indhentet ikke piken før han stod i kjøkkenet.
Det tok ingen tid å bytte pakken, men husjomfru Ellingsen
som var gift med Magnus kramboddreng stod just i kjøkkenet
og hadde noget for. Hun kjendte ham straks og skiftet farve,
men så frit på ham, så længe på ham, utholdende, og da han
hilste og nærmet sig smilte hun. Husjomfru Ellingsen var ikke
kommet bort skjønt hun var gift og gik med en stor guldring på
langfingeren, hun var akkurat som tilforn, hendes ærmer var op-
brættet og armene unge og runde, intet hadde bitt på hende.
En sjelden mand å se! sa hun.
Hvad skulde jeg vise mig for, du er jo gift, svarte han ertende.
Og end du, er ikke du gift?
Nei, jeg har ikke fundet på slik galskap.
Jeg hører si at du ialfald har fundet igjen konen til Håkon
Doppen.
Nå, ja det er ret på en måte. Hun kom og vilde se igjen den
17 — Hamsun: X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
