Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Er du her? sa Håbjørg. Mama leter så efter dig.
Gjør hun det, svarte han og fulgte.
Barnet fremviste ham triumferende: Jeg fandt ham der oppe,
mama, under taket, hahaha!
Lovise Magrete skjønte kanske et og andet, hun var god og
overbærende og svarte barnet at Edevart hadde så meget å
tænke på, Edevart skulde ha fåt været i fred. Kom her, Edevart,
og sit på min kåpe! sa hun og la sin kåpe tilrette.
Hvorfor kunde han ikke ha været hendes hjelper og matador
til det siste! Det kostet, kostet ham nu meget å skilles helt fra
hende, hun var ikke for intet hans første dype kjærlighet fra
ynglingedagene, han vilde sikkert i dette øieblik allerhelst ha
fulgt hende helt frem til Florida dersom han hadde hat mid-
lerne.
Forstod hun hans nød? Gud vet. Du er så blek, sa hun og
kom stikkende med sin venlige hånd ind i hans.
Jeg er ikke frisk, svarte han.
Nei du er ikke frisk.
Hadde jeg en dram så tok jeg den nu.
Kan du ikke få den her, tror du?
Ånei. Og den vilde vel ikke hjelpe heller. Lovise Magrete
— Lovise Magrete — Lovise Magrete, mumlet han som i er-
indring og vagget med hodet.
Hun blev selv blek og rørt, vilde gjøre ham vel, hjelpe ham:
Du er for dårlig til å følge os, sa hun med ett.
Jeg er litt nedfor, det er kommet over mig.
Du har ikke tålt det, sa hun barmhjertig. Du skal heller ro
hjem og gå tilsengs.
Det er skam av mig.
Nei, nei, ta det ikke på den måten. Vi er jo på Doppen alt
imorgen kveld.
Her knak Edevart sammen, han vendte sig bort og svarte:
Ja og jeg er ikke der! :
For å trøste ham gjorde hun sig kjækkere end hun var, hun
lovet å skrive til ham. Det er nu så at jeg er kjær i dig, sa hun -
endog nu på faldrepet, kjærere i dig end i nogen anden i livet,
det skal du vite.
Ja, men det har jo ikke hjulpet os, vi skilles like godt.
Ja, men nu skal du høre, vedblev hun som i godt mot: Jeg
vet ikke om jeg kommer til å trives derover nu heller, nei slet
ikke, og da kommer jeg tilbake til dig. Jo det er jeg næsten
sikker på. Eller du kommer kanske til mig? Det kan også godt
hænde.
Ja, ingenting er jo umulig, sa han oplivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
