Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
kanske aldrig slippe hende fra sig mere, og når hun blev stor så
vilde vel Romeo gifte sig med hende så barnet aldrig fik røre
sig og komme omkring i verden. Nei tak! Hvad synes nu du,
Edevart, skulde jeg ha gjort det! Jeg overlater det til dig. Men
jeg frykter alvorlig for at om du kom og vilde se hende, som du
hadde den største ret til, så vilde de ikke ha gjort det, for de
er så stolte og akkurat som guder mot os andre, og vet ikke av
opdragelse, skjønt jeg har set mere av verden end de kan vise
mig .... Her er øde og stuslig på Doppen uten dig. Jeg håper
du kom vel hjem skjønt du var likblek, Håbjørg og mig skal
du ikke gruve for, vi kom fint frem til Doppen da Anders
Våde rodde os og hjalp os med å gjøre os istand, men Anders
Våde ikke så meget som er i mine tanker en eneste stund, det
skal du vite, for så kunde jeg ha gjort det alt i Amerika da de
var forelsket i mig, men aldrig nogensinde et tegn fra min side.
Det er sandt som jeg sier at ingen skal få mig bort fra dig....
Når du kommer så er her matvarer igjen, men jeg har tat bort
alt som kan skjæmmes og gjort det pent efter os. Jeg bruker
ikke ringene mere og jeg har lagt den ene igjen til dig i bord-
skuffen skjønt du ikke kan bruke den, men gi den til Pauline
fra mig .... Imorgen går vi så ombord herfra, du skal ikke ha
nogen otte for os, jeg har så mangen gang reist og skiftet tog
og kjørt nat og dag. Farvel sålænge, det blir ikke for livet, og
siden skal jeg skrive mere....
Ikke et ord om den gjenfundne mand.
Dagene gik. Edevart begyndte å frykte for at Joakim kunde
komme hjem fra Kvæfjorden, og han var ikke oplagt til å træffe
ham. Han var i det hele tat så ilde medfaren, i en så mise-
rabel tilstand, at han helst stak sig væk fra alle mennesker. Pau-
line var blit utålmodig og maset på om varerne som ikke kom:
hvor blev de av, det var en lang liste og mange varer, det var
stadig ingen melding om at de var kommet til stoppestedet,
hvor var de så? Edevart vilde reise sørover og få greie på det,
han skrapet kassen i kramboden og drog avsted.
Naturligvis hadde han intet andet sted å fare til end Doppen,
han kunde spise op de matvarer som var levnet der og sætte
sig ned igjen og se på sine hænder.
Han kom foreløbig ikke så langt, August stoppet ham på
kaien og sa: Så blev du ikke med til Amerika?
Nei, svarte Edevart som sandt var, jeg fik ikke utkomme til
det.
August nikket: Skjønte det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
