Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
når de kom og var nødige, nei hun var ikke godhjertet som
Edevart indentor en disk. Edevart han gav bort når høvet var,
Pauline hun holdt på sit, veiet og regnet nøie og drev forret-
ning; varte det forlænge før en utestående fordring blev gjort
op kunde hun også godt minde skyldneren om saken. Somme
kunder blev jo krænket herover, somme lovet aldrig mere å
sætte sin fot i hendes krambod. Og ja, de kunde også holde sig
borte en tid, men de kom igjen, hvad skulde de ellers? De
kunde handle hos Gabrielsen, men han var bare endda værre
og skjeldte poldværingerne ut fordi de overhodet holdt liv i en
krambod i sin grænd. Det var jo bare for å ødelægge ham, sa
han, han gav ikke om å handle med den slags folk, de hadde
heller aldrig penger, de kunde holde sig væk fra ham, værsågod,
og tilslut skulde han vise dem at han kom til å knuse den ør-
vesle kramboden i Polden —
Gabrielsen var forbitret over at det varte så længe før søske-
nerne i Polden gik fallit, men var det allikevel mening i å
skjelde kunder ut og på en måte vise dem døren? Følgen var
jo at det begyndte å gå bakover med Gabrielsens handel og
likefrem skake den. Det virket tilbake på manden personlig,
av likegyldighet gik han ikke længer med hvit krave om halsen,
og han barberte sig bare til søndags. Var det for en handels-
mand! Se nu Pauline, hvorledes var hun? En net pike som blev
mere og mere bortimot en dame. Hun hadde til stadighet en
hvit strimmel om halsen og på fingeren sat en perlering, til
kirke gik hun endvidere med en guldmedaljong som hun hadde
fåt av storebror engang og som nok kostet svære penger. Javel.
Og slikt kunde jo ikke Pauline gå med uten å ha råd til det,
det måtte være pokkers som disse børn av telegrafopsynsman-
den var kommet til makt og middel, folk visste også at de hadde
kjøt til middags om søndagene.
Alt i alt, kramboden i Polden stod, og om Pauline selv
kunde det vel sies at hun gråt ikke av medynk om en kone
kom og var nødig om en mark kaffe, for det gjorde hun ikke,
men hun var et retsindig og bra menneske, det gik ikke an å
nekte. Hun var ikke nøie på et par rosiner når børnene i gran-
nelaget kom ind i boden, og hvorledes var det, støttet hun ikke
fremdeles Martinus halskars efterlatte, enddd hun hadde be-
talt kua ut for dem efter Edevarts seddel?
Så for vel selve han Tykje i Gabrielsen, nu vilde han ha
en avgjørelse, han satte alt på ett kort og kjøpte ind varer i
mængde, varer i stabler, varer av de utroligste slag, av fint og
grovt, like til tunge ting som slipestener og runde kakkelovner
av amerikansk model. Jo Gabrielsen kunde kjøpe ind, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
