Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Edevart fik en mindelse og sa: Det er bare fordi de ikke vet
om noget bedre.
Hvad som er bedre? De har sit å bale med, men de liker sig
godt og ønsker sig ikke noget andet.
Og med hele balet sit så har de fra hånd til mund. Det er alt.
Nei det er for det første ikke alt: de begyndte med tomme
hænder, nu har de hus og hjem, de har jord, de har tre kjyr,
snart har de hest.
Prat væk, prat væk! vrængte Edevart.
Desuten så har de fred og ro med sig selv, det har ikke du.
De lægger sig om kvelden og sovner.
Det gjør de vel, sa Edevart.
Ja, men det gjør ikke du som stryker landet rundt og mener
at du gjør det så meget grommere. Jeg har nok hørt dig om
nætterne, du vrider dig som en makk før du sovner, og når du
endelig snorker så skriker du bedst som det er om fossen din og
om August og om Florida i Amerika og om gården din. Således
roer du dig om nætterne. Jeg vil ikke bytte med dig.
Lang taushet. Den gamle far sa: Han Edevart har så meget å
tænke på. Du skal ikke vøre ham, han har så meget i hodet!
Korsom er, sier Edevart endelig, så skylder jeg for de varerne.
Jeg estimerer dig ikke mere!
Edevart: Men nu vilde jeg at du skulde ta hele kramboden
og styre den som du vil. Det er ikke mere end som ret.
Jeg? Kramboden? sa Joakim. Hnei, det må du undskylde, jeg
er ingen handelsmand, det er ho Pauline som har handlet. Jeg
har så nødvendig nok å gjøre allikevel, nu skal jeg for som først
bygge fjøs.
Farn synes vel fremdeles at begge gutterne har litt ret, nu
blander han sig i det og sier: Ja det er storveies hvad han Joakim
får ut av jorden, nu må han bygge større fjøs. Det skulde bare
ha været mens mor dokkers levet!
Edevart kom ingen vei. Han tok op sin lommebok, la fem og
tyve daler på bordet og sa: Se her, ta dette til kramboden så-
længe, det skal bli mere efter markedet!
Nei, sa Pauline opskræmt, lat det være!
Han er gal! stemte Joakim i.
Edevart bet sig i munden og nikket. Pludselig fandt han på
å si: Ja så forstår jeg det ikke på anden måte end at dokker to
vil skubbe mig ut for godt og eie kramboden foruten mig.
Nu var det Joakim som gapte. Pauline kastet hænderne til-
veirs en gang og lot dem falde, hun blev stum. Joakim sa heller
ikke et ord mere, han skrævet bort til døren, rev op klinken og
skjøv på flere ganger, han vilde ut, fort ut, han brøt på — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
