- Project Runeberg -  Samlede verker / 10. Landstrykere (6. utg.) /
303

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

noget videre, jeg har hverken guld eller diamanter, nei jeg er
ikke noget for øiet —

Edevart: Tistille, August, du har alverdens varer i boden vores.

Hvorledes det nu kan være med det, sa August, så har du,
Mattea, været kjæresten min. Og jeg har da kysset dig.

Har du det? Det mindes jeg ikke! — Men nu blev visst Mattea
ræd for å erte sin gamle ven formeget, han hadde i hodet, han
kunde bli hissig, hun sa: Når vi skal snakke om det så er jeg
jo gift med han Nils, det er han som er manden min, det kan
du ikke nekte. Men næst efter ham så er det ingen jeg holder så
meget av som dig, August, det kan du tro for godt.

August så triumferende på Edevart som om han vilde si:
Hørte du det! Den godtroende sjøgut blev tilfredsstillet, han
drak en ny dram og bad om kaffe. Jaja, det er ikke mere å
snakke om, sa han. Korsom det er så har jeg min kjæreste der
jeg skal ha hende, det skal du ikke vøre å tvile på. Og den
damen hun er så høit på strå at jeg vil ikke nævne hendes navn
her. Men du skulde se hende når hun kommer i hat og fine klær
og vil gå en tur med mig! Ja du, Edevart, kjender hende.

Edevart nikket.

Blev Mattea skinsyk? Du bad om kaffe, sa hun og reiste sig.
Og nu skedde det uventede at Mattea kom tilbake fra kjøkkenet
med hat på hodet. Se, Mattea var også begyndt å gå med hat
som andre bedre pikebørn, ja for hendes mand var skippersøn,
hun måtte vise de to kamerater at heller ikke hun var ingenting.
Hun satte kaffebrettet fra sig og blev stående.

Skal du ut? spurte Edevart.

Hun fandt på å svare: Ja lat os gå ut og se om det ikke er
kommet folk.

Kameraterne drak kaffe, betalte og gik med hende. De gjorde
en sving rundt hele stedet, nogen nye båter var kommet med
markedsgjester, men endda var det intet liv, de gik til karusellen
som var under opstilling, til et stort telt som skulde bli cirkus,
til et lite telt hvor to knivkunstnere og hoppemænd holdt på å
øve sig. Lat os gå til kramboden vores! foreslog August.

Mattea fik respekt for boden deres og varemængden, det hadde
kameraterne intet imot og August skrytte stivt: Når du hører at
nogen vil ha varer, og de vil ha godt kjøp, så skal du bare sende
dem til os, Mattea. For vi har av alle slag, og det er ikke den
kjøpmand i Trondhjems by som kan undersælge os.

Mattea lovet å være på deres side, hun vilde også selv gjøre
en større handel med dem før hun for hjem.

De gik tilbake til Matteas bod, der var kommet nogen folk
som hadde fåt smørogbrød og kaffe, da Nils blev avløst med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:45:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-10/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free