Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
August blev mere og mere vaset og Edevart vilde gå, men han
prøvet forgjæves å få kameraten med. August sat hensunken i
minder, det måtte være lystige minder, han lo og ristet på hodet,
kanske sat han bare og fandt op noget og slap sine indbildninger
løs. Da han talte var det om en landtur hos Knoff, en søndags-
utflugt, han hadde trækspillet med og hadde spillet. Alle kram-
bodfolkene var der, husjomfruen, Romeo og Julie, alle de unge.
Så sprang en liten markmus i græsset, Magnus blev blek og hop-
pet iveiret. Lat August ta sig av den! ropte Romeo, August
gjorde så, tok sig av den, av musen — og håhåhål! lo August her
og slog sig i knæet. Så senere skulde det spises og de hadde mat
med og boksene og dåserne med kjøt skulde varmes, og det
kunde ingen greie, August måtte frem igjen. Han muret en
gruve, gjorde op ild, varmet dåserne og skar dem op, han laget
det så at apekatten blev sist om en dåse med rype, det var bare
en levning igjen, og i bunden la han musen.
Ål stønnet tilhørerne i boden, for somme av dem sat og spiste.
Ja! skrek August ophisset av sin egen fortælling. Og jeg rørte
musen godt omkring i sausen — værsågod, Magnus! Jaha,
Magnus begyndte å spise og tok først de små stykkerne. Hvad
er dette? sa han så. Det der, sa jeg, det er bare en tøifille eller
hvad det er, så den kan du trygt spise. Ja, Magnus bet i den,
men han spyttet straks, akkurat som om han kjendte på smaken
at det var mus.
Men kunde han ikke se det? spurte tilhørerne.
August: Det var nu ikke så godt å se, for jeg hadde slit ben-
ene av musen og den lå i saus.
Taushet. Det var ingen som lo. Tilslut spurte en: Men hvorfor
gjorde du dette svinaktige skjemtstykke?
Hm. Hvorfor jeg gjorde det? August svarte lurt: Jeg vilde
kurere ham for hans musfrygt. Var ikke det snilt gjort av mig?
Det er det samme som vi gjør ombord når vi kurerer for sjø-
verk: vi gir dem ind igjen — ind igjen —
Ti stille med dig! ropte Mattea. Ser du ikke at folk sitter og
får sig mat!
Det blev delte meninger om Augusts handlemåte, nogen
spurte: Men hvorledes endte det, sprang han på dig?
Ja var det ikke da at jeg måtte banke ham med en sten!
svarte August. Han forstod ikke at jeg vilde ham vel.
Men kulden hos de tilstedeværende tok dampen av August,
han stod ikke for klander, kanske var det også det rene op-
spind altsammen, ialfald var han nu blit formeget rus og tøv.
20 — Hamsun: X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
