Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
noget usædvanlig i Joakims tone, noget mere broderlig, eller
kanske ikke broderlig, men mildt.
Han var således artet at han kom til å forandre os, sa Joakim
uklart. Ja at han drog os op og drog os ned også. Jeg vet ikke
om du synes så?
Jo det kan nok være, svarte Edevart.
Som nu for mig så kunde jeg ha klaret mig foruten hest.
Nei, svarte Edevart, det kunde du ikke.
Nå, sier du det.
De rodde og tænkte, rodde og tænkte.
Han var stout til å hjelpe dem på nybygget, sa Edevart.
Ja var han ikke det! utbrøt Joakim. Men det var noget for-
underlig, vi har ikke fåt fred og ro. Han var en fremmed hos
os og kom med fremmede ting ind i livet våres. Nu har de nord
i bygden begyndt å sætte på kalver og gjø dem en tid og så sælge
dem til slagt på indrebygden. De får penger for dem.
Ja er det så galt?
Kanske ikke, sa Joakim til det.
Og er det han August sin skyld?
Det må det vel være, det ene med det andre, alt ihop. Her var
fredelig før, han far har været fattig, det gjorde ikke noget,
han bar det stilt og klaget ikke, likeens med ho mor. Kan du
huske når vi gav hende noget så hadde hun ikke råd til å bruke
det. Og kan du huske når at vi bar en vassfærd for hende så sa
hun at vi gjorde hende lat. Og det var ho mor som endda var
vanhelset.
Edevart husket det.
Det er noget ondt og svinaktig med de kalvene, sier Joakim:
sætte dem på og bli godt kjendt med dem og så leie dem ind til
de fine på indrebygden til mat! Hvorledes var det før? Jo så
alet vi vore dyr og blev kjær i dem, og det hændte jo ikke at vi
solgte en ku uten at vi visste hvor godt den skulde få det på
det nye sted, det var mere som at vi satte bort et barn. Men
således er vi ikke nu, vi er blit forandret.
Edevart skjønner ikke hvad som går av lillebror Joakim, men
han svarer: Ja vi er blit forandret.
Længe efter sier Joakim: Han var far- og morløs og han
hadde ikke hjem. Da han kom tilbake til os så var han en
fremmed.
Det begynder å dæmre for Edevart at lillebror mener noget
særskilt med sit snak, og det går op for ham i fuld klarhet da
Joakim pludselig spør: Hvad du tror, Edevart, dersom ikke du
og jeg hadde hat forældre og hjem? Så hadde ikke vi været bedre
farne end han August! Mere og mere siktende til Edevart fort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
