Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
intet forfalde. Uten hende hadde han visst lagt sig hjemme og
ikke engang rod vinterfiske, og hvad skulde de så hat å betale
skatter og avgifter og nødvendige krambodvarer med? Ja det
kunde trygt sies at Ane Maria ikke vilde ha opgit så merkelig
fort sin religiøsitet og gudelighet fra fængslet dersom hun ikke
hadde hat manden og huset og al den verdslighet å sørge for. —
Karolus gjør ingen stor handel, han kjøper litt skrivepapir.
Han later som han fremdeles har et og andet offentlig å utrette
endda han ikke længer er ordfører, men bare skoletilsynsmand
og forresten aldrig har kunnet skrive. — Lat mig få av det sti-
veste papir du har, sier han til Pauline, jeg stak igjennem det
tynde floret du gav mig sist! — Han ser Ragna blandt kunderne
og vil av gammel vane fra sin ordførertid være venlig og fader-
lig til folk, også til lille magre Ragna, det var et slags hoffærdig-
het hos ham. Han sier: |
Har du han T’eodor hjemme, Ragna?
Ja Teodor var hjemme. Hvad da?
Du skal si til ham at jeg gjerne vil ha ham med i siilfjæren.
Ragna glad: Det skal jeg si til ham. Hvad tid vil du fare?
Med det første. Vi har ikke noget å bie efter.
Ragna er taknemmelig, det var en velsignelse at Karolus vilde
i siilfjæren og ha Teodor med, det betydde fisk til poteten, det
betydde mat i huset, god mat. Du finder da på en råd for os som
trænger! sier hun til Karolus.
Han slår det fra sig, men har ellers intet imot å høre et god-
ord, så hoffærdig er han: Nå, du og han Teodor skulde vel ikke
være så farlig trængende mere. Dokker har så staute børn.
Ja det har vi, medgir Ragna og er ivrig efter å få tale om
børnene. Jaja nu er det bare to av dem igjen her.
Hvorledes? spør Karolus.
Jo for ho Johanna blev med prestefolkene sørover i landet da
de reiste.
Nå.
Ja det var noget til spill Ho Johanna undbad sig og gråt og
vilde ikke bort herfra, men prestefruen vilde ikke være av med
hende for aldrig det, og hun la på lønnen.
Karolus nikker: Nå, så godt har ungen skikket sig. Ja der
hører du!
Å det var en opløftelse og en stor lykke å høre slike ord, og
Ragna begyndte å gråte.
Hvor er han Roderik?
Han er sør i bygden og har fåt tjeneste.
Det er en gjæv gut. Han kunde ha været i Polden. Jeg kunde
ha trængt ham på gården.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
