Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
ikke han som hadde avståt tomt, han vilde få en ende på det og
sa derfor over til Pauline: Ja du har vel ikke mere å diske op
med, forstår jeg?
Nei, svarte hun og reiste sig fra bordet. Velbekommel Ikke
å takke for! Nei dokker skal slettes ikke gå og takke i hånden
for et simpelt mål mat, du store verden —
VI
Den hjemvendte amerikaner Edevart Andreasen vandret sine
egne veier og var mest alene. Traf han folk på sine vandringer
hilste han og gik ikke stoltelig forbi uten en liten prat, men han
uttalte ingen dype og sjeldne meninger og brukte ikke kostelige
og engelske ord. Hvad var han da til, stod det en glans ut fra
ham? Han gjorde intet av sig, og når han vandret videre tok han
farvel like så rolig og død som han hadde hilst goddag. Kamera-
ter og kjends folk kunde fortælle ham om jevnaldrende pold-
væringers skjæbne, somme var kommet godt ivei, andre var
det gåt uheldig med eller de var døde, Edevart mottok hver tid-
end med ro, alt vedkom ham like lite.
Han hadde været over på nybygget hos Ezra og Hosea og var
likeens der, stille og tung, uten en liten munterhet, halvt sløv.
Hosea hadde mindet ham om et og andet fra barndommen, en
hændelse, et mindeværdig tilfælde, og ja han smilte sit fattige
smil og syntes å huske det, men det hadde ingen interesse for
ham længer. Nei det var ikke noget ved ham.
Hvor gjorde han av sig når han gik ute? Han kom ikke al-
tid hjem til mattid engang, men bare vandret i omegnen, satte
sig, så sig længe omkring, reiste sig og vandret til et nyt sted og
satte sig. Ved vadet i utmarken stod fem asper i klynge, store
trær nu, frodige i veksten, med vide, evig skjælvende blade, —
det syntes å tiltale ham å holde til midt i denne klynge og lytte
til den lille silkelyd av skjælvende aspeblade.
Drømmeri. Ørkesløshet. :
Det var mere liv og humør i Lovise Magrete. Så længe hun var
ny kunde det være trøisomt å høre på hendes fortællinger fra
Amerika, alt det mirakuløse som der skete, hvor vidt forskjellig
det var fra det lille fattige Polden. Her snakket de om et sild-
stæng ved Fuglværø og var lykkelige med det, men Herregud
hvad var slikt imot milevide vindrueakrer i California og huser
på hundrede etager i New York! Somme begyndte nok å finde
Lovise Magrete trættende, men pratsom og ferm var hun, og
hun gav sig oftest i snak med mandfolk, for kvindfolk de var
mere tosket og vilde helst høre om kolossale amerikanske kjyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
