Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Pauline muntert: Ja nu kan du bare klemme på og skrive
til amtmanden og Stortinget, så skal jeg stemple og kartere: og
forsegle postsækken. Jeg har å skaffe to mand til postførere i
båtskyss til stoppestedet, hvem skal vi ha til det?
Joakim tænker på det: Han Teodor og han Roderik, far og
søn.
Jeg har tænkt på det samme. Han "Teodor tror jeg nu ikke for
godt, men så har han sønnen med. Det er fast fortjeneste hele
året rundt. Han Roderik har båt. Tur en gang om uken.
Når begynder det?
Den første.
Taushet igjen. De tre søsken tænkte på det som var hændt,
det var ikke lite, det var storveies, og deres tanke stanset ved
ophavsmanden. August visste det ikke endda, han var bortreist,
han hadde tat postbåten sørover, kanske til Namsen for å kjøpe
bygningsmaterialer til den nye stuen sin, ingen visste noget.
Hvad du mener han vil si når han får høre det?
Pauline leende: Ja han vil ikke tie til det!
Jaja, sier Joakim ordfører, du skal nu ikke vøre å ape med
han August i dette tilfælde. Det er han som æren skal ha!
Pauline: Det vet jeg vel! Hun vendte sig til storebror og ved-
blev: Så du ser, Edevart, at alt det som er dit og handelen din
og kramboden din og altsammen det kan jeg ikke længer bale
med.
Du gjør som du vil for mig med handelen din, svarer Ede-
vart tvert.
Ja du må overta den selv.
Edevart rasende og blek: Du — du snakker som et kreatur,
forlate min synd!
Hun hadde endelig fåt ophisset den tunge og tålsomme mand.
Det hændte ikke ofte nu at han gav efter for sit medfødte ustyr-
lige sinne, han hadde i årenes løp tuktet sig ned til å handsame
kniver og krakker og andre kastevåben med nogenlunde nor-
malt raseri, men Pauline måtte aldeles ikke få ham i ulag igjen!
Se på krudtet! spøkte Joakim. Vil du bare se på eiteren hans!
Handel — han vilde ikke overta herides handel. Han var kom-
met bort fra slikt, han var arbeider, hans store hænder var fulde
av ar. Ti stille, Pauline! Han vilde over til Ezra en dag og høre
om han ikke trængte ham på nybygget. Han måtte tjene til til-
bakereisen —
Vil du over igjen? ropte Pauline.
Ja hvad skal jeg gjøre her? Du forstår det ikke, Pauline.
Joakim tidde. Pauline tidde også, men hun knep munden sam-
men og kom til å tænke på August, at hun vilde søke råd hos ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
