Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
kunder da han kom ind. De var i stor prat og Ane Maria førte
ordet. Det var bra du kom, August, sa hun, så kan jeg få bede
dig hjelpe mig! |
August endnu ikke kvit sit dårlige humør svarte kort: Jeg
kan ikke hjelpe alle. Hvad du vil? |
Jo, sa hun, han kunde hjelpe alle, og de kunde ikke gjøre
nogen ting ham foruten. Men nu skulde han høre hvad hun
just hadde ståt og snakket om: at hun hadde jo ingen børn,
og nu var hun blit så hoffærdig at hun vilde ta til sig to fattig-
unger som sine egne. Det var det hun vilde.
Nå —?
Ja. Og hvad mente August om det, og hvem vilde han fore-
slå?
August oplivet ved å bli blandet ind også i denne sak, det
var jo ikke den ting han ikke måtte greie med. Du er da et
velsignet og ordentlig menneske, Ane Maria, du tænker på an-
dre end dig selv! sa han.
Nå, sier du det.
Ane Maria hadde intet imot denne ros, nei også hun var blit
tåpen. Hun kunde vel ha prøvet å få fat på to børn på egen
hånd, men hun måtte gjøre så meget som mulig ut av affæren,
gå til kramboden med den, sprede nyheten og høre den drøftet.
Det er nu ikke bare mig, sa hun, det er han Karolus også.
Ja dokker er begge to en velsignelse for os, avgjorde August.
Uten dokker vilde Polden ha været syv hus og to låver den dag
idag.
Nu skal du ikke snoft glemme dig selv! protesterte hun ynde-
fuldt.
Å de blev enige om hverandres fortjenester og var begge
henrykte. Også Pauline sluttet sig til rosen over Ane Maria nu.
og sa Dokker til hende og æret hende. Det er ikke alle som
tænker på de uskyldige små således som Dokker gjør, sa Pauline
— sa altså den tørre, benede gammeljomfru Pauline som ikke
brydde sig om børn.
To fattigunger, memorerte August for sig selv og tænkte
skarpt. Skal det være søsken?
Ja hvad tror du?
Ja. Skal det være løsunger?
Det vet jeg ikke, svarte Ane Maria litt bryd.
Men August fremturet grundig og videnskapelig og spurte:
Skal de være små?
Ja gjerne ørsmå. Jeg trøster mig til å ta dem hvorledesen at
deier.
Skal det være gut og pike?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
