Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
gik ledig. Vi har ikke penger nok endda, sa Joakim. Dokker
kan få låne, svarte August, det kan jeg aldri tro at ho Pauline
vil sætte sig imot. Forgjæves. Joakim var sta og lot sig ikke
rikke.
Men hvad hjalp det at Polden var by når ikke menneskene
i byen foretok sig noget? August så med græmmelse at ingen
rørte en finger. Der omgikkes han for eksempel med planer om
å sætte numer på husene. Skal vi ha numer? spurte gamle
Karolus. Ja for det har de i alle byer, sa August, og du skal få
numer en. Karolus gav da efter, men han blev den eneste som
hadde numer over husdøren. Intet vilde gå, ingen tok efter.
Augusts ide med en sildmelfabrik optok den sindene? Lat være
at ikke banken gik med, omfremt den kunde vel interesserte
folk skyte sammen til en fabrik som gjorde sildmel og ophjalp
industrien og næringslivet og skapte masser av penger. Nei.
Var Polden en død by?
August talte med Karolus om fabriken. Jo Karolus lovet atter
å gå med, han vilde sætte ind noget av sin middel på den gode
sak. Men alle andre unddrog sig. August var efter Ezra, efter
Joakim, noteier Gabrielsen, bankchef Rolandsen, han slet på-
ny skosåler til Nordbygden og talte for sin ide med guldtunge
— nei. Ingen hadde mere end fra hånd til mund.
Han tok som før sin tilflugt til skipperne og notfolkene i
Yterpolden. Her strandet det på at noteier Ottesen ikke kunde
få byggegrund. Noteier Ottesen hadde været mere end almin-
delig heldig, han hadde gjort endda et nyt stæng, derfor hadde
han nu en høi stjerne hos alle fiskere og opkjøpere, det han
mente var vel funderet, han var en stor mand, en brand så
kyndig, se, der hadde han nu stængt sild igjen! Ja August holdt
med alle, Ottesen var basen. Han sammenlignet Ottesen med
præsidenter og guvernører som var steget til svimlende høider.
Nå, vilde de så gå med til en sildmelfabrik? Ja går Ottesen
med? spurte de.
Nei Ottesen gik ikke med.
Det var nu forresten bare et slags storhet og forfængelighet
av ham, hans held hadde gjort ham overmodig, han vilde ikke
bli forment byggegrund noget sted i verden! August kvidde sig
svært for å avstå sin lille jordteig, han hadde eslet sig denne
akerflæk å falde tilbake på om alle andre ting skulde klikke,
ingen kunde vite, skjæbnen hadde ikke altid skånet ham før
heller. Se, denne lap jord som han hadde hat Roderik til å
pløie og gjærde ind vilde han så noget i — så noget i der, et
frø som skulde bli til store, duvende blader — ti stille, ikke et
ord mere! Og August forutså den dag da poldværingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
