Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Ytermere, sa Joakim ordfører, så har jeg nu telegraferet til
kongens råd.
Det var svært, kongens råd, ytermere — så var det alvor.
Også Pauline spaknet nu og hadde ikke mere å si.
Forresten blev det nu fred og ro en tid, maten fra nybygget
stagget den værste nød, folk var optat med å vandre til bygde-
kværnene med sine kornposer og komme hjem igjen med mel.
Julen var hård å leve igjennem dennegang, og værre vilde den
ha blit dersom ikke Pauline på kramboden hadde vist sig som
stor poldværing og velgjører numer to. Også hende hadde sam-
bygdingerne miskjendt, nu lot hun alt ætendes og drikkendes
som i krambod og kjelder var utlevere til alt folket, og ingen
blev skrevet for det og ingen betalte. Tænk, Pauline! Det var
ikke så stort oplag hun hadde, men hun var ikke fri for sul, for
margarin og sirup, sandelig, det blev litt til voksne og litt til
børn. Pauline som pokker ikke hadde bryd sig om børn nogen-
sinde hadde pludselig fåt hjerte for dem og sendt dem kjeks og
kringler og gotter, og de voksne hadde fåt kaffe og tobak.
Naturligvis var det Karolus og Ane Maria som delte ut også
Paulines varer. Karolus var atter efter skrivesaker og Ane Maria
skrev. Det er næsten så det er formeget å stå i for ett menneske,
sa Karolus, og hvad dokker tror om jeg hadde været ordfører
atpå til!
Det kom telegram fra regjeringen gjennem amtmanden: Jo
det skulde bli gjort alt som var mulig, folk måtte bare vise litt
tålmod og selvtukt, myndigheterne arbeidet med saken.
Joakim ordfører slog telegramet op på krambodvæggen.
Det var virkelig også på høi tid at dette budskap fra kongens
råd kom, nøden var atter blit stor, maten fra nybygget var op-
ætt og slikkerierne fra kramboden bortdunstet, dertil kom at
også hver liten kjøtbete fra slagtetiden i høst var fortæret. Under
denne verk og pine var det somme som slog sig på bønner og
gudsfrykt, de gik med grimer av tårer nedover de uttærede
ansikter, mødre sat med de små på fanget og fortalte dem om al
den melk de skulde få når de nu svalt ihjæl og kom i himlen.
To koner kunde møtes ved bækken og underholde sig med hver-
andre om mange hinsides ting. Ragna hans Teodor var svært
flink og briljerte ofte med sin lærdom. Rart nok, Ragna var jo
godt vant til å undvære, å hun hadde hat det elendig hele sit
liv, men dennegang hadde sulten leitt på hende, endda Teodor
hadde rasket med sig hjem både et og andet ætendes fra stoppe-
stedet. Med Teodor selv stod det mindre på, han gjorde sig nu
og da en sving ind på Indrebygden til sin datter hos doktoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
