Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tr
spyttet og overveiet og sa sin mening. De fire nye mænd var
pågåelige og vilde vel gjøre godt igjen at de hadde forsovet sig.
Klokken var blit syv, det var dag på himlen og utover jorden.
De satte sig i gang igjen.
Da de kom til kramboden gjorde de holdt. Det var folksomt
ute på gårdsplassen, Joakim stod og pratet med noteier Gabriel-
sen, tre koner stod i klynge og blåfrøs med hænderne under for-
klædet, bankchef Rolandsen gik så småt frem og tilbake for sig
selv og syntes optat. I stuedøren stod Edevart stor og tung og
så utover forsamlingen, nu og da kom Pauline tilsyne ved siden
av ham og blev borte igjen inde i stuen.
Joakim lot som han var svært forundret over alle mændene
som kom og han sa til noteier Gabrielsen: Hvad i alverden,
to, seks og fire er ti — tretten mand, det er da navnkundig!
Mændene hilste.
Dokker kommer mandstærke, sa Joakim venskapelig.
Ingen svarte. Endelig måtte Teodor til: Vi har været på ny-
bygget og lett efter mat.
Nå. Fandt dokker noget?
Nei. Vi fik en skvæt melk hver.
Pauline gneldret fra stuedøren: Nå, dokker har været på ny-
bygget og lett efter mat. Og nu skal dokker lete her? Her er
ikke stort å finde.
Joakim: Er du også ute og går, Nikolai?
Nikolai svarer med sin gamle lekse at han lever en hunds liv,
at han snart ikke vet av sig og at han aldrig har været på røver-
færd før. Så var han gåt med de andre til nybygget for å se
om der skulde være et par poteter eller en tørsei. Han visste ikke
hvem det var av karmændene som hadde brutt op kjelderdøren,
men ingen hadde holdt sjau og snakket høit, de hadde ikke væk-
ket børnene og ikke været 1 fjøset og ikke tat et eneste dyr —
Hvad sa han Ezra? spurte Joakim.
Hvad kunde han si andet end å stå på sin ret! Jeg undres ikke
på ham. Vi trodde han fik fuldt op av mat fra de underjordiske,
men det så ikke ut for det, vi syndige mennesker blev narret.
Hvad skal vi gjøre, Joakim?
Joakim ordfører rister på hodet og svarer: Nei det er ikke
godt å være poldværing nu!
Kjære velsigne dig, vi kan ikke holde liv i os længer, vi går
og tygger flis, vi vet ikke hvorledes at mat smaker mere. Vi er
snart bare til å kaste jord på.
Venlig og rimelig tale på begge sider, ikke et hårdt ord.
Pauline spurte fra stuedøren: Kommer du også fra nybygget,
Teodor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
