Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
knuste fiskerne, de sa Dokker til ham og kaptein til ham og
gjorde ham til en eventyrlig skikkelse: Gud vær os nådig for
rikdom han må hal! sa de.
Tilstanden bedredes med ett slag, Poldens himmel lysnet,
børn, kvinder og mænd gjenså atter mat, de maulet sild og drak
vand, næret sig, fik kræfter og nyt liv. Da Roderik og hans far
hadde ætt og fordøiet i nogen døgn gjenoptok de postføringen til
og fra stoppestedet, det såes atter folk på kirkeveien, intet hær-
verk øvedes mere. Endnu en merkbar forandring: menneskene
reiste hodet, ja begyndte å smile igjen, og salmesangen ved
bækken ophørte. Den eneste som endda holdt på indadvendt-
het og gudsfrykt var Ragna hans Teodor, hun syntes å ha
fåt en varig knæk. Folk ristet på hodet av hende og fandt at hun
overdrev.
Naturligvis skuffet det August dypt at det ikke var et stort
notstæng som hadde berget Polden. Hvad gik av Joakim som
ikke stængte? Det var sild i havet, det slog ikke feil, de fandt den
bare ikke. Da han hadde fåt rede på hvor notlaget lå telegraferte
han en ordre om å søke nordover, længer nord, om så hele Sen-
jen ut og tilbake igjen. Han uttalte sig til Edevart: Nei, ser du,
jeg skulde ha været med selv, men når jeg ligger her syk —!
Korsom er så hadde det ikke kommet nogen færingslast med sild
til Polden dersom at ikke jeg hadde fåt notlaget ut. Det er et
spetakels til tid det tar å bli frisk igjen. Ikke så at jeg klager,
for det er ukristelig, men jeg har aldrig set så lang tid. Gi mig
nu dråperne!
Et par dager efter skete noget som August regnet for en per-
sonlig opreisning: postbåten kom med korn. Ikke overhændig
meget korn, men tolv sækker, og det lå atter tolv sækker potet
igjen på stoppestedet. Da August fik denne tidend blev hans
øine utvasket blå, tåpelig vandblå av glæde og rørelse: Der har
du svar på telegramet mit til amtmanden, sa han til Edevart.
Jeg visste det skulde hjelpe!
Hvad du skrev? spurte Edevart.
Jeg skrev at hvis det nu ikke nyttet så telegraferte jeg til
kongen. Det skulde jeg heller ikke ha gruvet for!
Og nu hadde Polden mat til alle munde, det var korn fra Gul-
dalen, ja helt fra Toten, og potet fra Hedemarken og M jøsbyg-
derne, kornet blev malt og potet blandet i melet for å dryge det.
Brød av denne blanding hadde den ulempe å mugne fort, men
det var godt i smak så længe det var ferskt, og det læsket bedre
end bygbrød og sparte derved sul. Ikke for det, så længe der var
sild var der sul, Karolus gik personlig omkring i stuerne og for-
hørte sig om tilstanden, og længe før det atter blev sildnød rustet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
