Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
hundrede småting — så lang tid tok det at uveiret holdt op og
solen skinnet igjen. Hvad var så å gjøre andet end å utsætte
reisen til Norges Bank og drive på å støpe med seks mand så
længe pengene varte?
XX
Og pengene slap op, de tre mand fra bygden gik sin vei, Ede-
vart, Roderik og August blev igjen, men selv de måtte nu skofte
på grund av nedbør.
Det var forresten en velsignet nedbør, et sklætteblandet regn
som tok al sne bort fra jorden og løste alle isbundne bækker.
Men for August blev det igjen en tid å gjennemgå meget i, en
uhyggelig tid.
Han var ikke bare den løse fugl og spekulanten, han hadde
alvorlige stunder. Ikke altid pålitelig? Nei, men uegennyttig,
flittig som en maur selv når han intet fik til, mager og nøisom,
fort i vendingen, ingen hadde mindre mave end han. Og fandtes
det hans like til å få tingene til å flytte sig? Upålitelig? Javel,
en egenskap, en faglig og logisk egenskap hos ham: hvorledes
kunde en mand som lovet så meget være ordholden nat og dag?
Der var nu sildmelfabriken. Den var så indlysende nyttig,
ingen kunde i grunden stå sig imot den, men han var alene om
å skape den. Takdækket av galvaniseret jern var kommet, og
det var en lyst å løfte på disse solide plater og la dem falde
igjen med et dunder. Men han var i nød for mange andre ting
endnu: for vinduer og dører, for takåser, sperrer, trobord, sæk-
ker og tønder til den færdige vare, trilbårer, et vindespil mot
sjøsiden og kjetting til vindespillet — å mange, mange ting man-
kerte han! Var han ikke også i nød for maskineriet, for selve
sildmøllen? Jo. Og hvad skulde møllen drives med, håndmakt?
Ikke tale om! Hadde han da kul eller elektricitet til å drive den?
Nei. Så hadde han kanske en foss? Nei.
Nei! skrek August til sig selv når han vandret og vandret
omkring og grublet. Men ett isenn! Menneskene måtte vel en-
gang komme i flok og følge og tegne aktier!
Han skulde ialfald ikke være å spøke med, det måtte ikke not-
eier Iversen og Lyder Milde i Vesterålen få indtryk av. Forret-
ning var forretning. Han lot de to aktionærer stævne. Han’vilde
til en forandring vise tænder.
For denne siste nedbør hisset ham op, den støtte ham ut av
sporet og lot ham ikke komme av flekken. Hadde han fortjent
det? Gjorde han nu sin ret så satte han hatten ned på ene øret
og trallet en tral. Det begyndte å bli vår i ham, han blomstret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
