Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
183
mange, mange år siden, jeg var liten da, jeg mistet en blank
knap i sneen —
Men naturligvis kunde ikke August si stort om Napoleon og
få hende til å tine op. Han tok hende om haken, hun ristet ham
av sig, han dikket hende i siden, ånei, hun var død. Da han blev
træt og kjed av det sa han farvel. Farvell svarte Ragna.
Hun er et spetakels, endte August. Så du gjør ikke å tænke på
hende mere end du har gjort.
Kameraten svarte: Jeg tænker ikke på hende.
Det blev godveir, men August gik ikke mere på bygget, han
skulde sverme og vifte og gjøre sig til nar. Søndag kom folk fra
kirke og hadde med et brev til ham fra Indrebygden. Da han
så at det ikke var fra utlandet stak han det likegyldig i lommen.
Han svermet søndagen ut, var hos skrædderen og lekte blind-
buk og hvor de unge apet med ham og skubbet ham hårdt mot
væggene, havnet et sted i Yterpolden hvor det var dans og hvor
han da som ellers hadde villet gjøre sig gjældende, men pikerne
hadde ikke villet danse med ham. Han skyldte på at de var døde.
Da han kom hjem gik han tilsengs i dårlig humør.
Om morgningen nævnte Edevart bygget, om de ikke skulde
gå ned og støpe? Nei, August svarte at han var tilfreds det byg-
get var pokker ivold. Hvad kunde det bli til å støpe med tre
mand på så stort hus? Han var lei av altsammen. Nu hadde han
været 1 Yterpolden igjen i nat, og det var et godt høve med dans
og ungdom, men hadde de estimeret ham så meget som en snus?
Kunde Edevart forstå slikt? Her var da ikke værendes for en
mand av hans sort, det var bare fattigdom og filler, pikerne
hadde tigget av ham hver skilling til spillemanden. Se her, sa
August og vrængte sine lommer, ikke en øre! Han fandt brevet
i en av lommerne og kastet det på bordet.
Edevart: Har du fåt brev?
Kirkefolket kom med det. Lykke på reisen med de skillin-
gerne til spillemanden, hvad var slikt for en mand som han, og
det var ikke det han snakket om. Men kom det folk og vilde ha
aktier i fabriken? Han skjønte ikke længer hvorledes at men-
neskene de var. Gjorde Edevart? Og pikerne, stakkarsunger alle
ihop, han kunde koste klær på hver og en og hænge en guld-
kjæde rundt halsen på dem, men kom de og vilde valse med
ham? De kaldte ham bedstefar. Jeg skulde ha svinget dem, men
de sa jeg var forgammel.
Det bryr du dig om? spurte Edevart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
