Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
god for nogen norske kroner og øre i banken? Det var bare
til aktiekapitalen blev fuldt indbetalt.
Er ikke cementen betalt? spør Ane Maria.
For længe siden, hvor vilde hun hen! Det var bare noget ut-
styr som stod tilbake: dører og vinduer, maskinerne, sækker og
tomtønder til sildmelet, en vinde, litt tougverk. Kortsagt, det var
ikke så meget, men det hørte til. Og om Karolus bare vilde si et
eneste ord —?
Karolus tænker på det og svarer ja. Jo det fik han gjøre. Fa-
briken vilde bli så viktig for fattigfolk og trængende at han trøs-
tet sig ikke til å undslå sig.
Ane Maria: Ja nu skal du ikke love formeget, Karolus!
Karolus værdig: Jeg håper jeg er god for det.
Ane Maria spør: Var det ikke så at ho Pauline gav dig et var-
sku en dag nylig?
Karolus stusser: Jo. Hvor du vet det ifra?
Hun sa det til mig også.
Det gjør Karolus eftertænksom. Nå, hun sa det til dig også?
spør han krænket. Jeg vet ikke hvad grund hun kunde ha til det.
Ho Pauline må nu ikke bære slikt utover bygden.
August griper ind: Ho Pauline blir mere og mere tåpen. Dok-
ker skulde bare vite alt hun sier til mig: at jeg kommer på byg-
den at jeg ikke kan koste min egen grav.
Ho Pauline er nu den som har alle bøkerne og alle pengene,
sier Ane Maria, hun vet hvorledes det er fat med os alle. —
Det vet jeg og. Jeg sitter selv i banken og tegner hver gang
navnet mit under, sier Karolus. Så det skal nu bli net som
jeg har sagt, August, at jeg skal hjelpe dig når at du træn-
ger det.
August takker at det skjønte han, at noget andet ikke vilde
være likt Karolus. Og heller ikke ho Ane Maria — jo det vilde
han si rent ut, det var nu hun som fra første dag forstod hvad
penger det lå i jord til byggetomter.
Penger, sier hun stille, penger er ryre!
Karolus svarer til: Vi har nu det vi trænger endda.
Og August ler høit: Det skulde jeg mene! Han er let og glad
på fabrikens vegne for det han har opnåd, han drikker kaffe med
armsving og kalder smågutterne prinser. Før han går gjør også
hans fantasi utvei til en merkelig oplevelse på den andre siden
av kloden.
Pauline later ham atter forstå at hun er utilfreds med ham,
hun murrer til ham for hans driveri i grænden og synes endog
litt skinsyk. Hun kunde si: Jeg forstår ikke hvad du snuser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
