Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Jo, men du vil ikke. Du vil ha det som du har det: fra hånd til
mund.
Det er noget i det, medgir Ezra.
Men jeg kan ikke trives med det slik. Og nu vil jeg at du skal
ta to aktier, det er alvor. Jeg kunde lægge ut selv for maskine-
riet, men jeg har bare store utenlandske sedler og må få dem
vekslet først. Du har vel set dem?
Nei.
Så var det skröt at jeg ikke tok dem med, for du vilde ha for-
ståt dem. Korsom er: to aktier, Ezral
Ezra overhører det: Den første gang du kom hjem til Polden,
August, da lærte du os jordbruk og lærte os å grøfte myrer
og å bygge greie uthus. Nu hører vi ikke mere om det.
Å! hviner August og tar sig til hodet. Det er noget som jeg
har forlatt, det lønner sig ikke, det blir ikke penger av det. Og
hvad gjør de så andre steder når at det ikke lønner sig? Så
begynder de med noget andet. Skal vi ikke ta efter, skal ikke vi
følge med? Se nu på dig, Ezra, og dig, Hosea, hvad tjener
dokker på alt dokkers slit med jord og buskap? Blir det til et
makeløst mykt skind omkring halsen på datter dokkers som der
sitter? Eller blir det til en sveisen havanacigar i munden
på dig, Ezra? Ikke for det at slikt er absolut nødvendig, men
skal vi ikke ta efter? Aldrig en vinst i et lotteri, aldrig en reise
til en by, liv og død på nybygget. Hvad dokker tror hvis at dok-
ker fik se en elefant? Alt dokker stræver så går det til grøt om
kvelden og til bygdens og kongens skat. Er det ikke så?
Det er noget i det, gjentar Ezra.
August vedblev nu å lægge ut, hans tillit til det han forkyndte
var overordentlig, han var uten nogen tvil, hans tro var fræk.
Tilstanden i Polden overvældet ham, intet vilde frem, verden
raset videre, men Polden lå igjen. Se nu bare at han engang
i tiden hadde fåt snauet torven av bergene her utenfor ny-
bygget — blev bergene brukt nu? Kom det Lofotfartøier og
tørket sin fisk her mere? Det var en god indtækt, børn og kvind-
folk tjente skillinger — nu lå bergene øde. Og se nu her, de
kunde gå til vinduet og få øie på et hus nede ved sjøen, bygget
efter videnskapen av cement og jern, en fabrik. Den kunde
male penger net som dust når den kom i gang —
Hvad skulde han fabrikere? spurte Ezra.
Sildmel. Uhyre mængder. Produktion nat og dag. Utførsel. Det
var det nyttigste som fandtes nu for tiden, den største velsig-
nelse for Polden, penger i overflod, levemåten op, skatterne væk,
for fabriken vilde bære hele Poldens skat. To aktier, Ezra!
Var han sikker på at det altid blev sild?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
