Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Pauline tåler ikke å høre noget ufordelaktig om Gud som san-
delig har lagt så stor velsignelse til hendes krambodhandel, hun
snøser sint: Skvalder!
Kristofer forstod at han moret de tilstedeværende bygdefolk
kostelig. Skvalder? spurte han opglødd. Det står ikke på for dig,
Pauline, som kan leve fett på de stakkars spareskillingerne og
blodpengene som vi fattigfolk har lagt ned hos dig —
Edevart stanser ham med ett: Nei hold kjæften din ihop,
Kristofer! Han vendte sig til Pauline igjen og bad om en konvo-
lut til «omsåskjønt det skulde gå galt for mig med utskriften».
Kristofer mukket: Om forlatelse, store herre og præsident
for Amerika! Jeg visste ikke at jeg stod iveien for dig!
Bygdefolkene kniste ondskapsfuldt og hadde det trøisomt.
Men å mukke mot Edevart var å mukke mot Pauline. Hun
gneldret: Du skal gå hjem, Kristofer, vi har ikke sendt bud på
dig!
Jeg går hjem akkurat når jeg selv vil, svarte Kristofer. Han
fik øie på Augusts stok og vagget med hodet: Du Augustmand
på land og sjø, du er blit meget til politi og øvrighet, du går
med spaserstav iblandt os.
August drog ikke blank, han svarte: Jeg har ondt i en fot.
I en eneste fot? Jeg kan ha ondt både her og der, men jeg hof-
færder mig ikke med en lang spaserstav. Vet du hvad vi gjorde
med granplanterne dine? Vi hev dem på dungen.
August: Og du for din del satte ikke engang potet istedet?
Hvad skulde jeg sætte? spurte Kristofer. Vi hadde ætt op
sædpoteten.
Hvad rev du så granplanterne op for?
Hvad jeg rev dem op for? Det skal jeg fortælle dig: jeg rev
dem op bare fordi jeg blev så forarget over alt det skröt du for
med. Derfor var det.
Jaja, sa August.
For det har ikke været andet end skröt du har faret med i
Polden. Se nu at du går og vil sætte numer på stuerne våres.
Men nu skal du varsku mig ørlite i forveien om den dagen du
vil komme til mig så javisst skal jeg ta imot dig!
Det par mænd og det par koner av bygden lo nu åpenlyst,
men holdt sig for munden. Slaverne moret sig bak herrens ryg.
Pauline gneldret: Han August var nu ikke værre end at han
betalte den oksen som du stjal ut av fjøset våres.
Det var jeg ikke alene om, svarte Kristofer.
Nei, du var bare hovedmanden.
Korsom er så skal du ikke tro at jeg er ræd dig, Pauline. Dok-
ker blir så svinaktig høie i kammen alle ihop her på stedet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
