Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
men fostergutterne de var mætte og tilfredse, de hadde sko og
klær og rene skjorter, de hadde også lært å læse litt i en spil-
lerny Abc og var prinser i sammenligning med før.
Ane Maria blev dypt fra sig. Ikke for det, hun var forstandig
nok og hun hadde ventet denne stund. Hun hadde sagt sig selv
at som tiderne var blit hadde hun ikke utkomme til å holde sine
prinser med kost og tæring for altid. Men det var nu så at hun
hadde fæstet sig stærkt til småkarerne og stekt vafler til dem og
etlet sukkerbeter til dem og fåt melk av Pauline på kramboden
til dem, og hun velsignet hver dag hun fik beholde dem.
Nu var det forbi.
Morn var ikke blind for at det kunde bli dårligere for hendes
gutter hjemme: Det ser ikke ut for at de har lid nød hos dokker,
du store verden! sa hun og var taknemmelig. Men nu har heller
ikke dokker mere end dokker trænger selv, hører jeg.
Karolus letvakt i sin forfængelighet: Hvem sier det?
Konen hadde hørt det fra forskjellige kanter og nu sist ved
kirken igår.
Ja lat nu det være som det vil! sa Ane Maria. Vi har hat til
denne tid og først og fremst til gutterne. Og det vilde vi ha
holdt på med sålænge de var hos os.
Konen begyndte å vakle, hun ymtet at hun ikke netop var på-
ståelig og vilde ha gutterne med sig idag —
Jo, sa Ane Maria, nu er du kommet efter dem, og engang
må det vel være! Hvorledes er det, har manden din arbeide?
Åja, medkvart.
Hvormange blir dokker nu i brød?
Syv, med børnene. Men så får vi jo litt hjelp fra hjembygden
våres.
Den hjelpen av bygden er en skrinn hjelp! mumlet Karolus
og ristet tankefuld på hodet. Hver skilling skal tælles ti ganger.
Ane Maria reiste sig og satte melk frem: Drik nu melken dok-
kers, gutter, sa hun. Dokker har en vei å gå.
Gutterne var svært oplivet ved å få følge morn. Som alle gut-
ter elsket de forandring, det var nu nyt for dem å komme hjem
igjen og kjende hvorledes det smakte. Men da Ane Maria var så
nedtrykt og ikke lo og ikke spøkte forstod de å lægge bånd på sig.
Tak nu for melken og alt godt og bed farvel, sa deres mor.
Disse små hænder de hadde tat hende i næsen og greid med
hendes hår og kitlet hende nedover halsen — og likeens med
Karolus: de hadde rusket ham i skjægget og grepet om begge
hans ører og været i lommerne på ham og fundet skillinger —
javel, men det var noget andet når disse små hænder raktes frem
til farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
