Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
hans navn alt hun vann. Å det var så altfor høit skreket —
han dukket frem like ved, fra hjørnet, og så forstyrret på hende.
Nå, hikstet hun, er du der!
Hvad det er? spurte han.
Hvad det er! Hvor blev du av?
Jeg har dynket gulvene herinde i bygningen. Det var ikke nød-
vendig mere, men jeg påla mig det fordi det er den attende. Jeg
var netop færdig.
Pauline lot sig sige ned på flate berget: Jeg fryktet for — jeg
hadde ondt av dig — at du skulde gjøre dig selv noget, forlate
min synd!
August stirret himmelforundret på hende: Gjøre mig noget —
jeg!
Du har snakket så konstig idag — om den attende og nittende
— og du kom med den fuldmakten —
Den fuldmakten, sa August værdig, var det min skyldighet
å overlevere dig på faldrepet. Så du kunde ha noget å holde dig
til for eftertiden.
Pauline: Ja du er en net blomster! Eftertiden? Du kunde ha
slåt dig til i Polden nu og tjent dit brød og blit folk engang. Er
det ikke navnkundig at du bent må rømme din vei ifra os!
Det er bare dust for mig, sa August avvisende. Men hvad som
det vedkommer å tjene mit brød så har jeg gjort mange store
arbeider her og lært dokker mange ting, men jeg har ingen tak
fåt og dokker har ikke villet ta efter. Det ser ut for at Polden
endda ikke er noget landskap for en mand som mig å virke i.
Men du kan være sikker på, Pauline, at det blir jeg som får ret
tilslut, for hele verden går den vei som jeg har vist dokker.
Denne fabriken som står her er tom og ingen vil vite av den,
men i næste sildtid vil du få høre at den er tat i bruk. Det blir
et dundrende liv igjen med opgang og virksomhet i alle fag,
flere fabriker, store forretninger, væverier, stampe, verksteder,
flyvemaskiner, penger og penger igjen, millioner, og småhusene
opover sjøveien vil stige til den tidobbelte værdi —
Jaja, jaja, avbrøt Pauline, det var ikke det jeg snakket om.
Men det er den vei som hele verden går —
Jeg snakket om at du skulde ha slåt dig til og levet skikkelig som
vi andre og ikke været så tosket og romhændt med det du tjente.
August ristet på hodet.
Jeg har nu ørlite, sa Pauline. Vi kunde ha hjelptest åt.
Vi? Det er ingen som har været værre mot mig end som du.
Det skal du ikke si, August!
Hadde jeg fåt de fem tusen til fabriken så hadde den nu ståt
færdig 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
