Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sp
11
Men Theodor var ikke værre, han vilde gi sig. Han talte ret-
sindig med konen om en ny ordning: børnene var nu store,
især var jo småpikerne gamle nok til en huslærer og studeret
mand. Å den skjelmen Theodor på Bua, den luringen, han var
ingen kjærlighetsdyrker, han var gåt træt av å fjase på skrømt
med lærerinden og orket ikke længer å foregi dyp lidenskap,
færdig med det! Værre var han ikke.
Og det var en god utvei at lærerinden reiste og huslæreren
kom. Nu kunde børnene læres op i alle vitenskaper, og især
hadde Gordon Tidemand godt av mandlig veiledning, tidlig
utviklet og rapp i hodet som han var, et lys. Han kom med
tiden til Trondhjem, først på en skole og var numer en, så i
handelslære og solgte ved disken, senere i et par år i Tyskland,
hvor han lærte «alt til faget henhørende»: bokførsel, omsætning,
børshandel, veksellære, store og overflødige studier for en mand
fra handelsstedet Segelfoss, men modnende og nødvendige for
en dannet kjøpmand. Theodor på Bua skulde vel prøve å efter-
likne gammelløitnanten og gi sin søn en masse fin og uten-
landsk lærdom, og da han i disse tider tjente mange penger på
et par sildstæng kunde han stå ut med litt usædvanlige uttællin-
ger. Således gav han sønnen, den purunge gut, i opdrag å
kjøpe ind gamle fine møbler til salene og stuerne på Segelfoss,
liknende dem som hadde ståt der før, speil i guldrammer fra
gulv til tak, sofaer og stoler med forgyldte sfinxer og løvelabber,
skilderier og vaser, bord og dragkister med indlægning. Gorden
Tidemand kom over meget og mangt i utlandet og sendte det
hjem i store kasser. Det var et syn således som det indre av slot-
tet skulde stases op engang til, ekte og eftergjorte prydstykker
om hverandre, klokker som naturligvis ikke gik, lyskroner med
tildels knuste prismer, broncer med påsmurt patina, men også
herlige møbler i træ, således de mange senger med sirater og
engler i guld til gjesterummene. Prakten overgik så aldeles
det gamle utstyr som ung Willatz tok med sig, og Theodor og
konen kjendte sig litt opråd med den. De måtte la sakerne stå
til sønnen kom hjem.
I London traf Gordon Tidemand en ung landsmand, Romeo
Knoff, som likeledes var ute og dannet sig i faget. Han var fra
et stort handelssted på Helgeland, det lå midt i leien, var stoppe-
sted for skibene, flot opbygget med duchus, påfuglfjøs, tårn på
hovedbygningen og brygge med solid cementkai. Men netop
solid hadde ikke gamle Knoff altid været, det var først efter et
par lønsomme falliter han kom ovenpå og nu drev stort med
fiskekjøp i Lofoten, bødkeri, båtbyggeri og meget andet. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
