Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Chefen på telegrafen måtte på vakt og gik. Han hadde heller
ikke gjort noget av sig, bare røkt og koset sig. Han var bibliofil,
og da her ikke fandtes en eneste bok i stuen, hadde han intet å
snakke om. Hans frue sat igjen.
Glas blev skiftet og tokayer kom ind. Tokayer. Kunde ikke
engang dette få selskapet til å gå fra sans og samling. Naturlig-
vis var det en fremmed, rar vin, men ingen syntes om den.
Skål, fru Hagen, hilste Gordon Tidemand. Jeg tror De kjen-
der vinen?
Jeg har smakt den i Wien, svarte postfruen.
Javel. I Østerrike og Ungarn er det tokayer efter middagen,
i England er det portvin.
I Norge er det pjolter, falder apotekeren ind og drikker med
sig selv.
Latter. Ja i Norge er det pjolter! Flere drikker.
Men i Frankrike, hvad er det i Frankrike?
Champagne. Fortsætter med champagnen.
Jeg har aldrig smakt denne her før, sier presten og staver og
læser på vignetten: Tokay-Zsadaly. Rar er den, la han til og
smattet.
Men da tokayeren stod næsten urørt i glassene fik fru Julie
champagne og frukt ind, druer, epler, fikener. Nei du store
verden! tænkte vel alle, og verten kunde endelig merke en snev
av himmelfaldenhet. Men det gik snart over, det var og blev
en kjedelig fest. Skal aldrig bede dem mere! Aldrig! Soren-
skriveren så på klokken som for å bryte op, men så længe ikke
vertsfolkets utrættelighet avtok sat han der. Fru Julie lot bør-
nene hente og viste dem frem, et lite mellemspil det også,
utrop og undring, søte ord, dikkedik, men da her var så meget
cigarrøk begyndte de små å hoste. Det var gammelmoderen
som kom med børnene og som også gik tilbake med dem, hun
var like god igjen nu, frisk og smilende.
At De ikke har børn, sakfører, sier apotekeren.
Børn? Hvad skulde jeg livnære dem med?
Stakkars Dem!
Sorenskriveren ser nu for alvor på klokken og reiser sig. Fru
Julie møter ham på halv vei: Haster det så? sier hun over-
talende. Det er hyggelig så længe De sitter.
Ja, men bedste frue, det er virkelig påtide.
Alle reiser sig, hilser i hånden, takker, takker. Apotekeren
var sig selv til det siste: Rare folk som går bort fra alt dette. Se
nu den champagneflasken, sakfører, står den ikke der og om-
kommer i is uten at nogen berger den.
Gorden Tidemand kunde ikke bare sig: Ja vi skal ikke holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
