Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
tror nu, sier fortælleren, at hadde han brukt slæde — men han
hadde kjærre, og da han skulde snu i det bratte lænde så be-
gyndte vel hjulene å rulle og drog hesten bakover med sig. Det
er nu min mening. Men forresten så er det mangt som er skjult
i den saken, de sier at ho Åse hadde været og spyttet på dør-
hellen hans nys før. Og nu kunde jo ho Åse ha været i forhør
og nøie gransking, men lensmanden vilde ikke ha noget med
hende. Så det er ingen råd med nogen ting. Og familjen som
lever igjen er så bundløst fattig at ingen tror det, kone og fire
små, og forsørgeren og hesten borte. Nu er de to ældste ute og
tigger på sin kant og morn med de to mindste på sin. Dokker
måtte ha kunnet gjøre noget for dem, apoteker?
Javisst, javisst, sier Holm. Dersom jeg bare — det er forgalt!
Om at Dokker snakket med nogen?
Hvad hette manden?
Ja, ser Dokker, det er det næsten som en bespottelse å si.
Hvorledes?
For det er ikke menneskenavn å hete så.
Ja hvad hette han da?
Snak ikke om det — Solmund.
Han vilde gjerne ha gjort noget for Solmunds efterlatte, men
hvad kunde en apoteker på Segelfoss utrette! Han kunde gå
turer og træffe folk og høre på deres fortællinger og gå hjem
igjen. Hvad var han? Ingenting. Han kunde sitte og lægge
kabbal, han kunde læse indi bok —
Men han kunde spille gitar — å som en liten mester. Post-
mesterens frue, som forstod sig på det, syntes ikke hun hadde
hørt maken til gitarspil. Han sang også til, åja stille og motløst,
som skamfuldt, men egalt og musikalsk det også. Det knep med
sangen også for fruen, men det hindret ikke at de musicerte og
hadde det trøisomt, hun på sit flygel, Mozart, Haydn, Beet-
hoven, han på gitar, viser, ballader — ja i det hele tat kunst
og musik, endda på en fattig gitar.
Det var hans vane å kokettere med sin drukkenskap, han sa
at han aldrig våget å spille for postmesterens frue uten i en
tilstand som hun måtte tilgi. Det var et slags skryt, en generthet,
kanske for å understreke at han ingen bourgeois var. Han likte
sig i fruens selskap, hun hadde levet meget blandt kunstnere og
hadde et godt lag med ham, de spilte, snakket og lo, Holm var
velsignet underholdende. Nei han var ikke altid fuld, ikke en-
gang ofte, og om han en sjelden gang kom til hende efter en
snartur til sin med-bergenser Vendt på hotellet så blev han ikke
mindre mangfoldig og ordhittig for det, tvertimot. Fruen var
ikke borte selv heller, hun stod ikke tilbake, den pene lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
