Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
skibet som førte al telegraftråden kom en jernblok ned fra
riggen og slog en matros ihjæl. Han blev endda jordet på Ha-
marøy kirkegård. Men ikke nok med det, aldrig hadde det været
slik lyn og torden og uveir i nordlandene som da, og låven til
han Willumsen ’pun Lian fik taket blåst av — skulde de ikke
mindes det! Det nye taket måtte barduneres med to tykke jern-
kjættinger som er å se den dag idag — gå bare og sel Og er det
nogen som har glemt hvor usselt Lofotfisket var den vinteren,
så at det ikke engang kunde liknes med et middels uår, men
var overhændig. Så kom våren og det blev ti ganger værre,
skodyp sne ved jonsok og korn modnet ikke. Men just den
sommeren var det at de underjordiske blev uroet sørpå og
flyttet hit til Segelfossfjeldene. Her var det så godt med dype
avgrunder alle steder så det var let for dem å komme ind og de
slap å søkke sig bent ned i fjeldet som skal være ondt for dem.
Folk hadde støtt på dem da de kom med alle hestene og de
store buskaperne, det monne ha været så meget til kjyr, blanke
og fete som du ser en sildstim. Den og den av deres fædre
hadde møtt dem, han Aron i Staurholla hadde møtt dem, og
han fortalte mere end en gang om det. Men da han lå på sit
siste og hadde hat presten da vilde han ikke kjendes ved det
mere og sa det var løgn altsammen. Men det var fordi han
var så nær døden og ikke sanset sig mere. En anden som møtte
dem net samme dagen var ho Ingeborg i Utleia. Hun gik og
bandt på et par:grå og røde hoser og var just færdig med å
fælde de siste maskerne på den siste hosen, så kom et under-
jordisk kvindfolk til hende og bad om å få hosen. Ja slit den med
helsen! sa ho Ingeborg, og vil du ikke ha den andre hosen også?
sa hun. Jo det vilde hun. Og det tapte ikke ho Ingeborg i Utleia
på til sin dødsdag, det var hun som kom til slik storhet og
ophøielse i Vesterålen og blev gift først med én bror og siden
med den andre og arvet alt efter dem begge.
Således kan det gå, sa oldingen, når at de underjordiske blir
føiet med en liten beine og tjenstaktighet, så annammer du
hundredfold igjen! Men som nu er, at de banker og skyter værre
end varger og vildmænd i fjeldet deres og tætter til den ene
avgrunden efter den andre med mur og vei, ja så må Gud vite
hvad vi mennesker på jorden kan komme ut for! Var jeg så
ung som jeg er gammel visste jeg nok hvad jeg vilde. For rømme
fjeldet gjør de, husk på mine ord, og den som da var så heldig
å stå i deres vei og holde en liten gave frem han vilde ikke
mangle lykke og fremgang i det timelige fra den dag og stund.
Det var ikke værdt med en stor gave, for haugafolk de har
det med å se på hjertelaget. Og det vilde ikke nytte med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
