Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
ikke hans skavank sees uten med briller og lupe så var den vel
ikke så slem — hvad?
Og se nu her, August, jeg hører du vil ha os til å vidne at du
er den du gir dig ut for. Det skal jeg med fornøielse. Sit et
øieblik, ta en kop kaffe till Doktoren skrev. Kom så, Ester, og
underskriv du også!
Efterpå blev’det en lang venskapelig prat. Gutten med staven
kom ind. Ja her er den andre kryplingen, sa doktoren. Frisk
igjen han og.
Den andre kryplingen? spurte August uvitende.
Den ene er mig.
Du skal ikke si slikt! ropte fruen og la hånden sin over hans
mund.
Doktoren: Forstår du dig på kvinder, August? Se nu Ester:
hun har aldrig været så snild mot mig som nu. Ikke tale om
hug og slag mere.
Pjat, sludder og huslig lykke, fuld enighet, fred over livet —
Da August gik fulgte fruen ham ut: Hvad synes du, August,
hvad synes du, spør jeg? Har du set sån forandring? Jeg tror
ikke jeg er på jorderike mere. Det er blit så godt for mig å
være til.
Dokker fortjener alt godt som op kan nævnes! sa August.
Fruen vedblev: Siden han kom hjem og er så overhændig
anderledesen imot før, så har jeg slettes ikke husket på Polden
en eneste gang. Det har jeg ikke trængt om.
Nei Polden! blåste August og avviste den blotte tanke.
Å men August var nu selv fra Polden engang, og han var
endda ikke riktig færdig med det usle sted. Han ventet nogen
penger derfra. Nu blev jo doktorparrets skriftlige vidnemål
sendt, og det kom også straks svar på det fra Pauline, men
hun var sta: Det mindste August kunde gjøre var å komme
selv. Det var et gammelt stort regnskap å lægge frem for ham,
hun hadde betalt ut av den oprindelige lotterisum på tyve
tusen tyske mark adskillige penger som August skyldte bort,
men over halvdelen blev til rest, og denne halvdel hadde nu i
årenes løp doblet sig op og mere end det. Hun forlangte at
August skulde komme. Eller han kunde la være — net som han
vilde!
Jeg undres i grunden ikke på damen, sa sorenskriveren. Hun
synes å være en knop.
Ja en knop? utbrøt August. Det findes ikke en retskafnere og
religiøseré knop på denne siden Atlanteren. Det indestår jeg
Dokker for.
Sorenskriveren vilde fremdeles hjelpe ham og sa: Hvad om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
