Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Jeg har også pent blik, sa apoteker Holm. Når jeg ser på
Dem, sa han.
Det vet jeg ikke, svarte hun. Jeg tror ikke jeg har set øinene
Deres. De smutter med dem.
Apotekeren lutet hodet: Det kommer av min ydmyghet, jeg
luter mig, jeg tør bare tale til Deres stigbøile.
Da hun ridde hjem og det bar nedfor bakke strøk hun straks
ifra ham. Siden kom ikke hun og apoteker Holm mere i følge
op på veilinjen.
Men apoteker Holm var ingen rådløs mand, det gik ikke an
å si, om nogen dager kom han spanskende med Marnas mor —
ja med gammelmoderen. Han var godt oplagt, fin i klærne,
hatten ny og påsnei, snippen av et hvitt silketørklæde stak op
fra brystlommen. Hvorfor han hadde fåt gammelmoderen med
på turen kunde ingen si, om det var for å påvirke datteren
gjennem hendes mor, eller om det var det rene gaperi. Men
apoteker Holm hadde ialfald ikke været rådløs. Og parret syntes
å passe sammen, apotekeren var underholdende og hans dame
lo ungt og villig til hans påfund. De pratet livlig.
Men nu blev det rent galt på veibygget. Marna kom med
små mellemrum, og da apotekeren var helt avvist, var Adolf
uten konkurrent. Det førte nu til opstand blandt arbeiderne,
og Adolf måtte gå til August i smien og frabede sig opsynet.
August indvendte at så vilde han miste lønspålægget. Javel,
Adolf var glad til.
August overveiet: han fik kanske tænke på å indsætte Bolde-
mand til opsyn for de dagene som endda trængtes til å få jern-
rækværket ferdig, men Boldemand var stærkt drikfældig. Og
hvad hjalp det desuten Adolf å bli kvit opsynet? Marna vilde
finde ham blandt de andre allikevel, og kameraterne vilde til-
sist tyne ham. Det var ikke utænkelig.
Marna måtte væk fra veilinjen. Al galskapen skrev sig fra
denne damen, og arbeiderne var blit som krut, de tænkte just
ikke meget på Gud, nei.
August gik til konsulens kontor, la luen sin på gulvet ved
døren og bukket.
Konsulen steg ned fra sin høie skrue og sa venlig: Det var
godt du kom, Altmulig, jeg vil gjerne høre når fjeldveien kan
tænkes å bli færdig.
Dokker spør mig og jeg Dokker.
Nå.
Ja, for det kommer sig an på et og andet. Om at folkene
kan få arbeide i fred.
Hvorledes — blir de uroet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
