Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Ja, sa småhandleren, jeg er jo en gift mand og sån. Men jeg
har hørt om at de kysser hverandre.
Fy da! sa August....
Han blev mere og mere religiøs og mere og mere optat av
spørsmålet om dåpen. Han var alvorlig med det, således fandt
han på å ta tørmaten sin med fra måltiderne og spise den for
låst dør i kammerset sit, han skrapet smørret tilside for å ha det
feteste tilslut, og pludselig undte han sig heller ikke godbeten,
nei han nektet sig den og lot småfuglene få den. Om da fuglene
gjorde sig godt av den? Det gjorde de nok, himlens små fugler,
jada. Men han hadde ialfald vist god vilje, og Gud så på hjerte-
laget.
Han var med Guds hjelp blit mand for å opgi pengene og
denne verdens mammon. Og det viste sig at det gik en dag
isenn nu og, det manglet ham hverken klær eller føde, og han
tænkte ikke på den dag imorgen når fjeldveien var færdig og
hans altmuligpost kanske inddroges.
Derimot var det vanskeligere for ham å få bukt med sin
forelskelse, religiøsitet hjalp ikke mere end spyt for den. Det
var en tilstand! Han syntes ikke selv at han var umulig i elsker-
rollen, så ung og spræk var oldingen. Han kunde forsørge kone
og børn på en pen måte hvis ikke hans altmuligpost blev op-
hævet. Hun skulde få det godt, han aktet ikke å være nidsk på
det og nekte hende noget til rimelighet. Den stakkars aldersfor-
skjellen, som skulde stå ham og Cornelia imellem, kunde det i
hans tilfælde med litt god vilje sees bort fra. Var det aldrig
hændt noget så merkelig før? Hadde han ikke både fra avis-
bladerne og fra alle sine verdens erfaringer kjendskap til langt
drygere tilfælder? End de purunge piker som lot sig vie til en
olding på hans dødsleie for at de kunde arve ham? Det grøsset
i August ved en slik vederstyggelighet. Tænk, på dødsleiet!
Åse hadde ret, han vilde ha piken. Og det skulde ingenting
til for å ilde op under hans skinsyke og gjøre ham tosket. Ben-
jamin stod en dag og skar ind sine og Cornelias bokstaver i en
bjerk ved fjeldveien, August kom på ham og gav ham ordre til
under trusel om avsked å skrape bokstaverne ut igjen. Benja-
min kvidde sig og sa: Så er det jo næsten som det er forbi
mellem os! Men han lystret ordren. Ef:erpå fortalte han smi-
lende og lykkelig til sin bas om et sølvhjerte i kjæde som han
vilde gi Cornelia når han nu gik til Sørgrænden en kveld.
August opfarende: Har jeg ikke sagt at du skal gifte deg med
en av pikerne i Nordgrænden?
Jo, husket Benjamin, men det vilde ikke bli noget av, det
skulde være Cornelia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
