Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDEN DEL
XIX
Apoteker Holm steg ind til postmesterfruen en dag, bukket
og sa: Jo tak, jeg har det godt. End De?
Fruen så leende på ham og svarte: De er en apekat!
Holm: Indrømmet! Jeg sa det også bare for å avvende Deres
raseri over at jeg ikke har været her på så længe. Det er ellers
løgn i min hals at jeg har det godt. End De?
Fruen så opmerksomt på ham: Jaså, De har været indom
Vendt på hotellet igjen.
Ikke store, næsten ikke spor. Nei, men jeg er ute for så meget.
Jeg blir for eksempel ikke av med den forbandede enken Sol-
mund.
Enken Solmund? eftertænker postfruen og rister på hodet.
Hun som jeg måtte føre over på forsorgen fordi jeg ikke
kunde føde hende og børnene.
Hvad er det med hende?
Jo, jeg går altså en fri og uskyldig tur i Nordgrænden. Plud-
selig kommer enken. Hun har passet mig op, hun vrider hænder
og tørker tårer: Om jeg ikke kan hjelpe hende, jeg skulde bare
vite at hun var i nød! Fra den dag har jeg ikke sat min fot i
Nordgrænden. Det er noget uhyggelig ved den grænden, synes
ikke De også? Noget elendig ved den. Hvor langt triveligere
og koseligere er det ikke å gå i Sørgrænden, hvad! Ikke er det så
trist og mørkt der heller.
Men De går jo på den nye fjeldveien til konsulen? sier fruen.
Holm paf en stund: Men nu snakker jeg om Sørgrænden. Jeg
holder på Sørgrænden fremfor den andre grænden av de to. Jeg
får gå i fred i Sørgrænden, enken Solmund bor ikke det spor der,
og når jeg går hjem om kveldene hører jeg Gina i Roten synge
sin salige kulåt fra kollen.
Jeg kom ikke til å få høre den kulåten.
Men nu idag kom Gud hjelpe mig enken Solmund til mig på
apoteket! vedblev Holm. På apoteket! Og det er derfor jeg nu
kommer hit. Hun var i en elendig tilstand og visste ingen råd,
og grunden til at hun var så fattig og ikke hadde noget, det var
forsorgens skyld. Men det syntes ikke å være en særpræget nød,
men sån i sin almindelighet: Jo hun og børnene fik litt mat av
det slaget det var, og litt kaffe også, og sirup og salt og timian.
Og det gik an en sjelden gang å tigge sig ind i kino uten billet.
Men det var især så ondt om klær. Ikke sko, ikke underplagg, og
det var rent galt med sengeklær. Hun løftet op og viste mig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
