Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Gamle lapper, huskesedler, slikt gik han far og gjemte på! Men
du fandt ikke.... han rykte pludselig til: der var bankchef
Johnsens to kvitteringer.
Ho!
Ja gammelmoderen hadde jo i alle de år hun var gift måttet
sy en indrelomme på mandens vester, det var så visst som at
han fik ny vest. Nu fandt hun på å lete i et par vester, som
hang igjen efter den døde, og støtte på disse sedler. Og hun
hadde ikke villet vente med å levere dem til sønnen kom hjem
i kveld —
Gordon Tidemand sa: Du er basen, mor! Han kjendte sig
meget taknemmelig. Ikke fordi de to gamle kvitteringer gjorde
fra eller til, men det var orden ved dem, hans ærekjærhet blev
husvalet. Gå op på lageret og ta den kjolen du vill sa han.
Hvad? Sier du det?
Det er findeløn.
Morn blev pent rød og takket. Det passet hende såre godt å få
ny kjole, hun likte å være pen i kjoler for tiden.
Som det var å vente begyndte det nu å gå uheldig med sak-
fører Pettersen. Han skulde ikke ha fundet på så meget galt
med konsulen.
Han blev indkaldt til ekstraordinært styremøte i banken, blev
utspurt sønder og sammen, blev forelagt kontokurant, kontra-
bok og kvitteringer og kunde tilslut intet svare. Han undskyldte
sig med at det alene var bankens ve og vel som hadde ligget
ham på sinde.
Da han fik sin avsked på stedet fandt han sig også heri, men
han krævet løn for tre måneder. En anden vilde i dette tilfælde
ikke ha nævnt løn, Gordon Tidemand vilde ha bleknet og av-
vist løn som en krænkelse, om den var blit ham bydd, sakfører
Pettersen var sig selv lik og hævdet sin ret til løn.
Sorenskriveren refset ham med værdighet: Jeg tror De kan
være tilfreds med å få gå uten videre, sakfører Pettersen!
Uten videre? sa sakføreren. Aldrig!
Han blev nu litt av en gåte. Han hadde ikke før vrængt sig
så uhyggelig ut, og folk begyndte å undre sig over ham. Tidli-
gere hadde han midt i sin utiltalende havesyke vist en art god-
modighet, han fandt sig i apoteker Holms idelige utfald mot
ham og betalte ham ofte virkningsfuldt tilbake. Han kunde og-
så spøke litt med sin egen gjerrighet og si at den var et kors
han droges med. Engang i et dampskib hadde han lagt efter
sig sin pengepung. Pungen blev også fundet, men sakfører Pet-
tersen mente at hans pung måtte ha indeholdt mere, flere små-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
