Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
kunde vaske, sy og koke, han var godhjertet og let rørt til
tårer. Flere led tilbake var han engang blit isprængt hollandsk
jøde, som så mange i Bergen, nu var han fem og firti år og
fremdeles ungkar.
Denne mand var lystig uvitende, han læste aldrig noget, men
han hadde en art kunstnerblod i sig, han kunde fortælle. Han
vilde også gjerne synge, men da han var helt umusikalsk sang
han plagsomt falsk. Han var altså intet vidunder, men meget
av et eiendommelig talent. Han spandt ut av sig selv mangen
rægle, født i nuet og leveret på stedet uten videre. Ræglerne selv
var ikke noget videre, men de blev til noget. Ikke så at han
agerte, han hadde ingen vulgære skuespillerfakter, rørte ikke
en finger. Hans fingrer var nu heller ikke til å røre, de var
korte og lubne, uten uttryk. Han fortalte bare. Han sat og var
uskyldig og fortalte.
Det var vel dette som hadde fæstet apoteker Holm til ham.
De var begge bergensere og hadde sans for det samme. Just nu
var de optat med programet til aftenunderholdningen.
Meningen var at kunstnerne skulde optræde to ganger hver,
men Gina i Roten tilsammen tre ganger, da hun skulde slutte
det hele med kulokken. Men alt gik anderledes.
Fru postmester Hagen hadde to avdelinger og vilde først
spille en serie folkemelodier og i anden avdeling to av Mozarts
sonater. Dette var ordentlig musik og herrerne torde ikke røre
ved den. Heller ikke forandret de på Gina i Roten sit program
som i begge avdelinger lød på salmesang. Men belgspillerkunst-
nerens og deres egne numre flyttet og ændret de hele tiden.
Hotelvert Vendt hadde et numer fortælling, senere gjorde
han det til oplæsning, det siste var at han kaldte det tale. Lat
mig nu høre hvad du selv skal gjøre, sa han til Holm.
Holm skulde jo hele tiden akkompagnere salmerne på gitar
og desuten dirigere grammofonen med to plater i hver avdeling,
så han var stærkt optat. Men han vilde ikke undslå sig, han
hadde også tænkt på et par selvstændige numre.
Sang? spurte Vendt.
Nærmest recitation, svarte Holm.
Hvad er det?
Det er at jeg sier nogen vers mens laboranten blåser på kam.
Vendt hadde været hoteltjener i mange land og ønsket noget
utenlandsk på programet. Det var akkurat som med spise-
kortene, sa han, de tok sig ikke ut på norsk.
Hvad vil du foreslå? spurte Holm.
Ja — det er jo en hel del lækre ting å vælge mellem, sa
hotelverten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
