Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Prestefruen sat der med sit dueansikt og var liten og stille og
rødmet iblandt, og gammelmoderen var der i sin nye kjole, og
ellers alle fra konsulens. Hver billet var betalt med en krone,
men da sakfører Pettersen kom med sin kone forlangte han å
få gå frit ind som formand i kinostyret. Det blev endel diskus-
sion, laboranten kom farende ut av gluggen og stod på tå og
var sint, og da Pettersen og fruen uten videre gik ind ropte
laboranten efter dem gjennem den åpne dør: Her kommer de
eneste som går på fribillet! Laboranten var ikke å spøke med.
Selv da enken Solmund kom med sine børn og vilde gå frit ind
blev det nektet dem. For kontrollens skyld, sa laboranten.
Kunstnerne holdt til i et rum bak scenen, og der var de alle-
sammen. De fik et glas hver av en eller anden flaske som Vendt
hadde stående nogen av i en krok. Han talte mest fransk.
Fru postmester Hagen læste i programet og fik som et støt.
Hun spurte Holm: Hvad i alverden er det for en strykekvintet?
Strykekvintet og cembalo, svarte Holm.
Fruen lo desperat og spurte: Hvem — ja men hvem skal —?
Jeg, sa Holm.
Å, jeg dåner! Hahaha! Han er gal, Vendt!
I salen hadde de nu kjedet sig kvarteret ut og herrerne sat og
så på sine ur og sa benkene imellem at nu kunde de begynde.
Doktor Lund holdt sin kone i hånden under et sjal.
Så kom belgspilmanden ind, en bygdegut i tyveårsalderen,
rolig og almindelig, vant til å spille i danser. Det stod et lite
bord og to stoler midt på gulvet, han så straks hvor han skulde
hen, satte sig og begyndte musiken.
En sang som de gnålet i hans bygd, slet ikke så gal, bedre og
bedre efterhvert, to gode basser. Bygdefolket hans fulgte godt
med spillemanden sin. Da han sluttet prøvet nogen ungdom-
mer å få istand litt klap, men da de ikke fik hjelp blev de flaue
og dukket sig.
Gutten sat en liten stund ledig og så utover på menneskene,
så spilte han op igjen, denne gang efter en grammofonplate,
meget pent, Weber, søtt for øret. Fru doktor Lund, lille Ester
fra Polden, sat og skjulte at hun var rørt.
Dette var første numer.
Det næste var hotelvert Vendt med en tale, og det gik ikke
videre godt. Nei, han skulde ha sat sig ved bordet og fortalt
noget, men han stod. Han var i kjole og så fin ut, men han
skulde være flinkere end han var og kom tilkort. Vendt kyndig
i sakerne? I arbeiderkrig og avhold og teaterkunst og skibsfart?
Veridt politiker og forståsigpåer? Naturligvis talte han ikke
om hver av disse ting, men han kom dem nær og stak efter
12 — Hamsun: XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
