Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
fem og ødslet. Så reiste presten sig på første benk, bøide sig
langt frem og bad hende puste på. Spar dig nu litt til næste
salmel Du synger vakrere end et menneske, Ginal
Jal sa de hist og her i salen og gav sin tilslutning.
Gina smilte tilbake og sang tilslut to væktervers. Så gik de
ut hun og manden, som de hadde fåt ordre til.
Første pause.
Postfruens tur. Det gik naturligvis strålende, og alle klappet.
Fruen kom tilbake lykkelig som et barn. Jeg trodde ikke jeg
kunde, sa hun og lo og halvgråt.
Vendt hadde nu syslet såpas med flaskerne at han begyndte
å nynne hgit.
Ti stille! sa Holm.
Jeg øver, svarte Vendt. Vet du ikke at jeg har et fransk
numer?
Nogen hver kan ha numer, sa Holm fornærmet. Du glerimer
min strykekvintet og cembalo.
Postfruen holdt sig for munden av latter.
De pratet så længe at salen igjen blev urolig. De grep til
Iliaden, trækspilnumret Iliaden.
Hvad er det? spurte spillemanden.
Din flotteste marsj, sa Holm, Bismarcks marsj. Karel blir
med og traller til.
Karel undbad sig, som nokså nydøpt trallet han ikke endda
på en tid.
Ja men dette var jo en marsj, ikke en dans, men altså næsten
en salme! De overtalte ham, de gav ham et glas igjen, og han
gik med ind.
De blev kraftig påskjønnet. Ungdommen kjendte sin marsj,
sin spillemand og sin traller og hoppet på sæterne og larmet.
Nu går jeg ind! sa Vendt og strammet sig.
Det var nu ikke et øieblik fortidlig om jeg fik mit numer, sa
Holm.
Aprés moi! sa Vendt og var svært oplagt og makeløs.
Å Gud, hvisket postfruen da han var gåt ind, han kommer
til å rydde salen!
De hørte ham synge «Je suis å vous madame», pokker om
han ikke gjorde det! Ialfald sat jo Gordon Tidemand nede i
salen og skjønte teksten, men melodien skjønte visst ingen. En
røst som idelig klikket, stundom var den som en god surret
streng, men brast pludselig og raknet op til en messingtråd. Det
måtte være en evne å få til noget så galt. Vendt selv hørte intet
usædvanlig hos sig, han sang uskyldig, og da han var færdig
klappet De. Han mottok også i god tro bifaldet. De klappet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
