Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
til sin stive hat når konsulen svarte på folks hilsen. Som August
kanske vilde uttrykke det: det var en anden forskjel mot før!
De steg ut ved konsulatet.
Fra det ene til det andre, Altmulig, sa konsulen: husker De
at jeg fortalte Dem om en engelsk herre som skulde komme hit
på jagt? Godt. Husker De også at jeg bad Dem prøve å finde
på noget ekstra til underholdning for ham?
Jeg har tænkt på det, sa August. Når kommer lorden?
Han er i Finmarken på laksfiske nu, men det fisket er snart
forbydd. Så kommer han.
Det er ørret i fjeldvandet, sa August.
Ørret? Nå.
Så det kunde bli fiske allikevel. Fluefiske.
Et øieblik efter gik det op for konsulen hvad for et fund
August kanske stod der med, han sa: Er det ørret i fjeldvandet?
Pen ørret. Jeg har set det længe.
Ørret i fjeldvandet og ingen har visst det? funderte konsulen.
Hvorledes er den kommet dit? Segelfossen kan jo ikke engang
laksen hoppe.
August forklarte hvorledes det hang sammen: at konsulens
far hadde sluppet ørret op i fjeldvandet for længe, længe siden,
hadde båret op to vassbøtter med yngel og sat den ut, hadde
skapt liv i et dødt vand og hadde tiet med det —
Hvorledes vet De det?
Jeg har, sa August, snakket med den manden som far Dokkers
hadde med til hjelp.
Konsulen vilde ikke være en mand som gjorde formeget av
det, men han var nær ved å slå hænderne sammen nu. De
drøftet det videre: Var ikke også ørretfisket forbydd? August
var manden med utveierne: For det første pleiet ørretfiske med
stang å vare en måneds tid længer end laksfiske i sjø og elv —
Ja det er mere end som trænges! avbrøt konsulen. Han kan
ikke være her en måned, i høiden to uker, så må han hjem. Hvad
var det andet?
August: Jo, for det andet så er det jo ikke sjøørret som er i
fjeldvandet. Den er ikke gåt op fra sjøen og kan ikke bli for-
bydd.
Neivel. Neivisst. Var det ikke en merkelig mand den far min?
Jo, han sa så den gamle segelfossingen også: en studerende og
funderende mand, sa han.
Men at ingen har visst om det? undret konsulen.
August: Hans hjelpesmand fortalte selv at han lovet far Dok-
kers å tie. Det skulde være en hemmelighet for at ikke folk
skulde komme og fiske op ørreten i voksteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
