Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
dem, intet uten som bas og herre: Se her, Mattis, ta dette for
umaken! Nå, Jørn, har du fåt sau i det siste?
Jørn: Ikke igår og idag. Men tirsdag og onsdag fik vi en
overhændig mængde.
August sætter næseklemmen på og står færdig til å skrive:
Hvormange tirsdag?
Fire sneis og fire.
August skriver. Og om onsdagen?
Ja, sa Jørn, da var det gruelig, de kom fra et helt gjeld. Det
var seks sneis og femten.
August skriver op og lægger sammen: Elleve sneis på en nær
i de to dagene! Han regner videre og finder ut at det er en fem
og tyve, tredive smaler forlite til de fire tusen kroner. Han
har snytt mig for en syv hundrede kroner, sier han.
Hvem? roper Jørn skræmt.
Tateéren. Han er rømt.
Det sier Dokker ikke!
August veiver ham av: Hvormange smaler har du nu til-
sammen i fjeldet? Jeg har ikke regnskapet med.
Jørn står med alle tal i hodet fra første dag, slikt kan hans
hode være til: Vi har to og firti sneis på tre nær.
August rister på hodet. Det er noget som har gåt bakvendt
for ham, gåt ham imot: ikke engang det første tusen smaler
har han fåt kjøpt ind endda. Han har alverdens penger, men
ikke tusen sau. —
Jørn prater: Det er pene dyr, både hvite og sorte. De kommer
jo magre og sultne til os, men det går ikke en uke før vi ser
forskjel på dem, mætte og runde. Dokker skulde se hvor de går
efter ho Valborg net som hunder.
Ja det var ikke mere, Jørn! sier August og nikker.
Han går over til Hendrik igjen bøiet og tankefuld. Et snyteri
på syv hundrede kroner — javel, men det var godt det traf en
mand som kunde tåle det! Det som harmet ham mest var at
tateren rømte før han fik sautusenet fuldt. Nu kunde folk si at
det var bare nogen hundrede.
Han fæstet Hendrik på stedet, fæstet ham, indsatte ham i
taterens plass, avtalte alt med ham, instruerte ham nøie. Det
var så meget til fremfærd i den gamle når han gav sine ordrer:
Kast riven med en gang og gå ind på Segelfoss-bua, der tar du
den fineste og dyreste cykel på hele lageret, øver dig op på den
i kveld og begynder arbeidet på bygderne imorgen. Her er tusen
kroner for som først.
Han går ikke bortom Tobias og hans folk nu, nei han vil
netop ikke holde sig frem mere idag. Lat Hendrik komme sus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
