Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Nå, det var nu svært.
Jo, med denne min egen hånd! truet August.
For å få en ende på det sa doktoren: Du kommer aldrig til
os mere nu. Vi bad dig da Pauline fra Polden var her, men nei.
Er det fordi du er blit så rik?
Nei — ånei, doktor, nu skal Dokker ikke ape! Jeg er så om
en hals med forretninger og forskjellig, men retnu har jeg fåt
undagjort det værste.
Ja, så må du komme!
August var glad for at doktoren endelig gik, han hadde fåt
en otte i sig: hvad om gammelmoderen allikevel lå og blødde
indvendig?
Han fandt hende friskere å se til og med lysere sind, hun
hadde sovet og sat nu i sengen. August blev meget lettet, han
gjorde nogen små spørsmål om såret og fik svar: Nei det svidde
ikke mere, og hun blødde visst ikke indvendig. Hun hadde set
litt forundret ut med det samme han kom ind, men nu da han
blev kvit sin otte var det ingen sak for hans snare hode å finde
op et erend: Om hun mente det var værdt å sætte laksnoten
mere? Det var nu langt på sommeren og fisket næsten slut al-
likevel, bare én laks idag på fire døgn.
Det måtte han spørre hendes søn om.
Det var ikke noget å bry konsulen med, syntes August. Og
korsom var så hadde de ikke den manden længer — tateren,
Dokker vet. Han er reist.
Dette fik han ialfald fortalt damen med såret i brystet.
Nå, sa hun, er han reist?
Nat til søndag med nordgående, tidfæstet han med hensikt.
Det var ikke til å se på hende om hun glædet sig over ny-
heten, og August skjøttet bare sit erend: Så jeg vet ikke hvad
vi skal gjøre med noten.
Nei så skal du bare hænge den op for godt, sa hun.
Da August gik kjendte han sig så velsignet lettet over hendes
bedring at han endog tænkte blidere på tateren. Han hadde
ikke sagt at han var rømt, bare at han var reist, han hadde
ikke nævnt at han selv var blit snytt for syv hundrede kroner.
Var han blit snytt? Hvad visste han! Alexander hadde ialfald
sendt ham en opskrift som torde ha sin værdi. August kjendte
ikke prisen på stik for trommesyke, men gjaldt det å frelse for
eksempel en dyr hingst var jo ingen penger store nok.
Jo mere han tænkte på tateren des mere måtte han und-
skylde ham: Hvad anden råd hadde han end å rømme fra sin
siste gjerning? Og hvad anden råd hadde han end å ta med sig
de skillingerne som lå i hans lomme? Hvad skulde han ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
