Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
iveiret, og han sa til en småhandler ved sin side: Jeg visste det
fra begyndelsen, de sa det til mig!
Men hverken farmasøiten eller laboranten var her, de vilde
nok understreke sin fornærmelse over at de var holdt så totalt i
uvitenhet. Og selve parret hadde visst også helst ønsket at ingen
var møtt op, apotekeren så ialfald undselig ut, for ham å være.
Da viser konsul Gordon Tidemand sig på kaien. Han kom
endog litt fort, vilde vel se hvad i alverden hele Segelfoss var
strømmet sammen for, og kom til å stå midt i hopen. Naturlig-
vis ønsket han sig nu under jorden, men han kunde ikke komme
fra, han smilte og sa: Nå der har vi rømlingerne! Velkommen
hjem, mor! Goddag, apoteker! Han rakte hånden til begge, og
morn klappet han på ryggen. Dere må se til Julie snart, sa han.
Hun blev litt dårlig i forrige uke.
Jeg vet det, svarte hans mor, jeg fik telegram. Hun er vel bra
igjen nu?
Ja, storartet. Fik du telegram, sier du? Så visste hun jo hvor
du var?
Goddag, Altmulig! sa hun og kom sig ifra det. Du var her da
vi for og du er her når vi kommer tilbake.
August holdt hatten i hånden, lykønsket ikke som de andre,
bukket bare og tidde.
De fik en ende på det og gik. Da parret kom til apoteket
stod farmasøiten og laboranten utenfor og tok imot, men med
nokså sure miner. Og her fik parret sin første hjertelige latter
på hele turen. Farmasøiten førte ordet og gav uttryk for sin
misnøie — hm! sit vel funderte raseri over at de var holdt uvær-
dig til å få nys om den store tildragelse før hele byen visste om
den. Og nu er ingenting gjort istand til herskapet, de hadde
ikke engang selv været oplagte til å iføre sig søndagsklær og
ædle stener. Men værsågod, gå ind, åpoteker Holm, Deres hus er
som De forlot det, med en stol, et bord og en enmands seng. Vær
så god, gå ind De også, fru apoteker Holm, men Rivjernet er gåt
sin vei og vil ikke være her mere, så her er ingen mat i huset.
Laboranten og jeg har ikke spist siden i forgårs — ja laboranten
har jo drukket tæt hele tiden, det er derfor han ikke kan si
noget nu, men jeg har ikke smakt det. Jeg byder Dem altså vel-
kommen under apoteker Holms usle tak som lækker både i regn
og solskin. Og skal De ha mat så må De gå til hotellet, mit herskap!
Men parret, ekteparret, vilde aldeles ikke til hotel igjen nu,
fruen gjennemsøkte kjøkken og spiskammer og fandt adskillig
ætendes, laboranten cyklet ut i byen efter det manglende, og det
kom istand et godt måltid mat.
De gik omkring i rummene. De var få og små, det vil si en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
