Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
tiden. Han brisker sig ikke med å vise denne overlegenhet, nei
det er det fineste spind av godhet, han vil ikke plage mig med
det. Jeg visste ikke engang om hans tegning før De selv for-
talte om den i forgårs.
Men han kunde gå ut fra at De engang vilde få vite om den,
sa Holm.
Engang ja. Men da blir han ulykkelig. Jeg har ikke nævnt det
til ham endda.
Det var fan til finhet! utbrøt Holm.
De kjender ham ikke, sa fruen. De er så robust, akkurat som
når vi sat på hyblerne og var dristige i pratet. Og det var dette
jeg savnet da De ikke kom igår, så forkvaklet er jeg, jeg savnet
Deres dristige sludder — undskyld uttrykket! Jeg hadde ikke
hørt det på mange år før jeg traf Dem her, jeg blev vant til det
da jeg ikke blev til noget, det holdt ialfald liv i mig, jeg var
til. Og nu gik jeg ut for å træffe Dem, jeg visste De vilde
komme.
Jeg forstår Dem visst ikke. frue. Får jeg lov å spørre Dem
direkte om noget?
Om jeg er forelsket i Dem? Nei det er jeg ikke.
Ikke det?
Nei. Ikke mere i Dem end i enhver anden, tror jeg. Nei jeg
duger ikke, jeg er forkvaklet. Vi blir sån vi som ikke blir til
noget, vi har savnet, men kjærlighet — nei.
Hvorfor passet De mig da op nu?
Ja, ser De det var et savn at De ikke kom igår. De kunde ha
sludret med mig, trodde jeg, aktet mig såpas at Jeg var gild å
være sammen med. Men nei, jeg blev bare efterlatt på en stol.
De kunde vel ikke gjøre det anderledes, De er blit optat på
anden kant. De sa engang at De ingenting var, husker De det?
Men jo, De er ikke utvasket, og det er allerede å være noget.
De reddet Dem over i ekteskap av trang til — ja til det jeg ikke
vil si, jeg lot mig redde av likegyldighet og blev slet ikke reddet.
De var så heldig å træffe den De trængte, De gik i havn, De er
robust og det er hun også. Jeg har ingenting imot hende. Hun
er virkelig så pen, hun er i grunden mere praktfuld end pen.
Men kjære, det nytter nu ikke, alderen, alle de år —
Det merker jeg ikke, sa han. Hun er ikke ældre end jeg, og
for å snakke nakent så er hun deilig ung — hvad De altså ikke
er, eftersom jeg forstår Dem.
Jeg vet ikke, sa fruen. Jeg er kanske også deilig ung, jeg vet
ikke. Men ialfald er det skammelig av mig å sitte her og være
så optat av mig selv. Men hvor gammel er mennesket? spurte
hun pludselig. Kan De ikke si mig det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
