Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
imot, han spaserer bare bent ind i Jørns og Valborgs hule så-
længe, det er intet andet end en skur. Meget artig og trøisomt for
en gangs skyld å være i fjeld under uveir, han hadde i så mange
år oplevet det på havet.
Det var nu ikke længer den milde lydløshet, det var sus, var
Ganges og Amazonflod, suset blev tungt og massivt, mørket
tiltok. Nokså interessant. Nogen vindkast i rene alvor var lys-
tige, var uundværlige, jeg takker dig, klem på! Langt borte,
kanske nord i Senjen, var det noget med en tromme, næsten
ikke noget men såvidt, de stemte den visst, stemte en tromme.
En liten stund efter lyner det for hans øyne, og trommen er
kommet nærmere, stemt, 1 fuld stand. Godt at den blev stemt,
noget andet vilde også være uorden.
Et lyn og en rammel bare en mil borte. Det blir grovt og
påtrængende nu, ikke til å ha samkvem med, RRRRRRRRRQR,
frastøtende. Og endda skulde det bli værre da en piskregn
slap løs og en serie av lyn og en serie skrald og rædsler og øde-
læggelser opi himlen kom ned på jorden og fordelte sig utover
fjeldene. Jeg mener han Tykje! mumlet han for å være kjæk,
men han var som litt blek og religiøs i ansiktet da han lusket
ind i hulen. Det rene uveir, det minder ham på den gangen om
Cap da Vårherre ikke tålte det længer men gik amok. Mindes
du det? Syv jamdøger, syv og femti liv. Lyn? Nei brand, en
seilads i ild, en torden så tung at vi gik i knæ under den, ingen
forstand i den, ulovlig. Nu tror vi naturligvis at kapteinen ikke
så meget som sa et ord til os og kommanderte, men da tror vi i
al evighet feil. Det var riktignok ikke veir til å si noget i, vi
kunde ikke si et ord i vor egen mund og høre det. Og desfor-
resten, hvad var å si og kommandere om? Vi kunde jo ingenting
gjøre. Men kapteinen han regjerte og hoppet og hadde revol-
veren oppe og rørte læberne, det var som å se på en døvstum.
Det var synd i ham, det sier jeg den dag idag. En kaptein hopper
ikke når han vil noget, han peker. Derfor var det synd i ham.
Men når at det ingen mening er til i verden og ingen ord høres
så blir mennesket uforståelig for sig selv. Læg merke til det hver
gang! Vi fik fat i ham og bandt ham før vi la os tre streker over,
han hjalp ikke selv til, endda det var til hans eget bedste at vi
bandt ham. Fruen tok pent vare på ham nu, men han var da så
godt surret rundt omkring at han kunde ikke gjøre hende noget.
Han fik skutt en mand.
Det lysner nordover og regnet gir sig. Sandelig ikke så gal
hule dette, både tæt og tør —
Jammen gjorde han så, fik skutt en mand. Men det var ikke
styrmanden. Å, hun hadde ikke været som hun skulde, vi visste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
